Projektdetaljer

Lægmandssprog

Arv og miljø forklarer den mangfoldighed som vi ser i naturen, i husdyr og planter og blandt mennesker. Med nye molekylærbiologiske metoder kan vi opnå indsigt i hvordan arv og miljø spiller sammen og påvirker komplekse fænotyper som f.eks. aldring og frugtbarhed. I dette projekt vil vi undersøge om vi kan udnytte information omkring individers gener, aktiviteten af generne (ekspression) og den myriade a mikroorganismer som findes i de undersøgte dyr til at forudsige hvordan de klarer sig senere i livet. For at undersøge dette spørgsmål benytter vi bananfluen som en modelorganisme og udnytter et panel af linjer, hvor vi kender de genetiske forskelle mellem linjerne og hvor individer indenfor en linje er genetisk ens. Vi udsætter fluerne for forskellige næringsmiljøer; et standard medium og et kulhydrat (sukker) beriget medium. Gen aktivitet (ekspression) samt mikrober vil blive undersøg i fluer fra de to miljøer når de er unge. Samtidig vil fluerne blive undersøgt for adfærdsmæssige egenskaber, indhold af fedt og protein i vævet senere i livet, samt hvor gamle de bliver. Disse data vil blive analyseret og udnyttet til at undersøge hvorvidt genetisk og fænotypisk information på unge fluer kan prædiktere hvor gamle fluerne bliver og hvordan deres aldring forløber. Resultaterne vil kaste lys over en grundlæggende biologisk interessant problemstilling og danner basis for udvikling af viden og statistiske værktøjer af stor anvendelighed indenfor b.la. husdyravl og medicin.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/09/202231/08/2026

Finansiering

  • Danmarks Frie Forskningsfond | Natur og Univers: 2.878.590,00 kr.

FN's verdensmål

I 2015 blev FN-landende enige om 17 verdensmål til at standse fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Dette projekt bidrager til følgende verdensmål:

  • Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel