Interaktion mellem hjernevæv og spatel / Interaction between the human brain and a spatula

Projektdetaljer

Beskrivelse

I langt de fleste operationer anvendes en spatel som et instrument til at skubbe til hjernevæv for derigennem at skabe plads til det egentlige kirurgiske indgreb. Da blodtilførslen til hjernevævet er meget påvirkelig af det tryk, som vævet udsættes for, kræver korrekt brug af en spatel en meget fintudviklet fornemmelse af, hvilke tryk kirurgen overfører til hjernevævet gennem brugen af spatlen. Der er udviklet en simulator, som giver den uøvede kirurg mulighed for at træne i korrekt brug af en spatel. Da kirurgens følesans er i fokus, er simulatoren opbygget omkring et virtual reality system udstyret med et force-feedback system. Den forskningsmæssige indsats er centreret omkring samtidig beregning af de visuelle deformationer af vævet og de kræfter, der er involveret i interaktionen, samt kollisionsdetektion mellem modellen af hjernevævet og modellen af spatlen. Projektet støttes af en række private fonde. V-CHI projekt. (Lars Brix, Claus Brøndgaard Madsen, Jens Haase, Kim Vang Hansen)
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/06/200701/06/2007