Projektet drejer sig dels om at udvikle systemet ?Kardiologisk simulator? og dels om at udvikle edb-baserede metoder til analyse af lægers informationssøgningsstrategier med betydning for behandlingsbeslutninger. Der arbejdes med udvidelse af systemet med AI-moduler. Kardio-projektet har i perioden 2000-3 været støttet af EU-projektet EMPIRE (under 5. rammeprogram), som drejede sig om beskrivelse af etik inden for de biomedicinske felter. Projektet nyttiggøres nu i forbindelse med Fleksnet-projektet, som støttes af IT-Vest. I den forbindelse bruges KARDIO-systemet i etik-undervisningen.