Kreativitet i klasserum og mellemrum - en etnografisk undersøgelse af projektopgaven i 9. klasser i forhold til kreative processer som skabelse af og ved situerede kulturelle vidensformer

I denne afhandling undersøges om, hvor og hvordan kreative processer optræder i forbindelse med Projektopgaven i 9. klasser på tre skoler. Min tilgang til og forståelse af kreativitet og kreative processer er kontekstuel, forbundet med sociale sfærer og kulturelle fællesskaber, der markerer fællesskab og forskelle, former og omformer situerede og praktiserede vidensformer. De beskrevne kreative processer forekommer i interaktioner og udtryk i skolekontekster. Min tilgang til kreativitet som empirisk forekomst udgør det bl.a. kreativitets teoretikeren Keith Sawyer betegner som hverdagskreativitet - indenfor skolekonteksters praktiserede videns- og organiseringsformer.

Jeg argumenterer på baggrund af analyse af empiriske data samt sociokulturelt orienterede kreativitetsteorier for, at kreative processer i skolekontekster må betragtes i og som to relationelle sfærer af henholdsvis lærer-elev og elevers interne interaktioner indenfor og på kanten af skolekontekster. Disse sfærer benævnes henholdsvis klasserumszoner og mellemrumszoner, og bærer i deres organisering bl.a. præg af den overordnede skolelogik, som den kom til udtryk i forbindelse med de observerede interaktioner. Desuden anser jeg kreativitet for at afhænge af anerkendelse fra andre aktører indenfor disse sociokulturelle sfærer.
Anerkendelsesprocesser i skolekonteksten varierer i sin logik og ’sprog’ fra de sociale logikker i klasserumszoner til mellemrumszoner. I mellemrumszoner i skolekontekster refererer relationer og dermed potentiel anerkendelse af kreativitet til et ganske andet fælles genkendeligt repertoire end i klasserumszoner. Jeg argumenterer derfor for, at der fremstår og udvikles forskellige kreativitetskulturer i skolekonteksten, udtrykt og bekræftet ved hvad der i den sociale og kulturelle kontekst: det kreative domæne bliver anerkendt som nyt og passende – og dermed kreativt indenfor det relaterede domæne. Klasserumszoner i forbindelse med Projektopgaven relaterer sig overordnet set til et akademisk domæne, mens mellemrumszone fællesskaber blandt 9. klasses eleverne på friskolen jeg foretog feltarbejde, relaterede sig til et kunstnerisk domæne.

Projektopgaven er undersøgt på baggrund af, at elever i denne form for undervisningsorganisering har mulighed for at udforske, have indflydelse på at organisere deres arbejdsprocesser samt at indgå i samarbejde med andre elever.
Organiseringen og praktiseringen af denne projektramme perspektiveres med projektrammen Personal Project fra en International Skole i Holland baseret på data fra et kortere feltarbejde.