Lav-pris og laveffekt

Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektet omhandler low-cost og laveffekt applikations specifikke enfasede til trefasede konvertere til trefasede vekselstrøms-motorer. For at finde en low-cost topologi analyseres både effektivitet, komponent størrelse og ratings, antallet af komponenter, generering af elektrisk og akustisk støj samt styringskompleksiteten. Der fokuseres på applikationer som HVAC (Heating, Ventilation og Air-Conditioning), hvor kravene til dynamisk respons er lave. I forbindelse med stigende krav til nettilsluttede udstyr (ex. IEC-1000-3-2), vil fremtidens elektriske apparater være udstyret med effektfaktorstyring (PFC). I dette projekt betragtes aktive ensretter topologier der i stand til at overholde nutidige samt fremtidige normer. Med henblik på optimal udnyttelse af komponenterne og af den pågældende topologi, betragtes hele drevsystemet inklusiv styring og modulering, og ved udvælgelse af nye motordrevs topologier, fokuseres der på optimal kombination eller integration af ensretter og inverter kredsene. Det forventes at udvikle nye styre og modulationsstrategier ved at integrere styring og modulering af ensretter og inverter for derved at opnå optimal styring af hele drevsystemet. Ved optimal styring af drevsystemet forstås minimering af generet eletrisk såvel som akustisk støj, optimal udnyttelse af komponenterne med henblik på at minimere størrelse og ratings samt at minimere kompleksiteten af systemet. Til dette formål forventes det at udvikle nye simuleringsværktøjer til design og sammenligning af drevtopologier således, at både hardwaredesign og styrings/modulerings-strategier integreres i designet. De udviklede designværktøjer verificeres ved at opbygge og teste de designede drevsystemer i laboratoriet. Projektet er en del af Danfoss Professor Programmet.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato31/12/200431/12/2004