Grundet stående bølger kan lydtrykket i et rum variere så meget som 20-30 dB ved lave frekvenser, hvilket vanskeliggør måling af støj. I forbindelse med vurdering af støjgener er det hovedsageligt i områder, hvor høje niveauer forekommer, at det er relevant at måle. Disse områder kan være vanskelige at finde, idet forskellige frekvenser producerer trykmaksima i forskellige positioner i rummet. For at opnå indsigt i lydtrykfordelinger i rum, blev disse undersøgt ved hjælp af simuleringer og skanningsmålinger. Dertil blev målinger foretaget i tredimensionelle hjørner, samt ifølge gældende svenske og danske målemetoder. Niveauet som kun overskrides i 10% af rummets volumen, er foreslået som et rimeligt mål for en målemetode. Den svenske metode udviste gode resultater tæt på målet, men grundet in tvivlsom brug af C-vægtning under skanningen, kan den give for lave resultater i tilfælde af komplekse lyde. Den danske metode blev afsløret i at have stor risiko for at give resultater, som er betydeligt lavere end målet, medmindre klagere præcist kan udpege positioner, hvor støjen er højest/mest generende. En alternativ metode , som anvender målinger i fire af et rums tredimensionelle hjørner, er blevet foreslået. Denne simple og ligefremme metode giver pålidelige resultater som er tæt på målet. Støttet af STVF/FTP.