Midtlivseksistens

  • Keldorff, Søren Christian (Projektdeltager)
  • Olsen, Jan Brødslev (Projektdeltager)

Projektdetaljer

Beskrivelse

Voksne menneskers eksistentielle udvikling er et område, der forskningsmæssigt er ringe belyst. Af menneskets udvikling udgør voksendommen tidsmæssigt langt den største del, men det er barndommen og ungdommen, der forskningsmæssigt er mest belyst. Projektet Midtlivseksistens søger at yde bidrag til at rette op på denne skævhed, dels gennem en teoretisk og dels gennem en empirisk interviewundersøgelse af mennesker i midtlivsårene, dvs. i alderen fra cirka 40 til 60 år. Temaerne er indre livsforandringer såsom skift i værdier og tro eller ydre begivenheder som skilsmisse, erhvervsskift og sygdom. To områder af tilværelsen ? den indre og den ydre - der ofte er nært forbundne og tilsammen danner et menneskes eksistentielle ståsted. Undersøgelsen viser, at voksne mennesker kan gennemgå store livsforandringer, men at det også er forbundet med megen besvær og ofte lidelse at gennemføre disse forandringer. Undersøgelsen viser desuden, at der er et stort behov for dialogpartnere i eksistentielle forandringsprocesser. Et behov man ligefrem kunne se udmøntet i dannelsen af skoler for voksenlivets eksistentielle udfordring, thi udvikling i voksenlivet er for en del mennesker en ligeså stor nødvendighed som tidligere i livet. Forskningens resultater er udkommet i bogen Selvets Verden, forlaget Systime 2000 samt i bogen Midtlivseksistens ligeledes på Systime 2003. Projektet videreføres i samarbejde med Søren Keldorff.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/02/200001/07/2009