Mikromekanisk model af residualspændingers udvikling i kompositmaterialer baseret på in situ Raman spektroskopisk analyse / Micromechanical Model of Residual Stress Evolution in Composite Materials Based on In-situ Raman Spectroscopy Analysis

  • Nielsen, Anders Steen (Projektdeltager)
  • Pyrz, Ryszard (Projektdeltager)

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Formålet med projektet er en kvantitativ beskrivelse af opbygningen af residualspændinger og at forklare disses betydning ved dannelse af mikroskader. Med mikro Raman spektroskopi er det muligt at undersøge opbygningen af residualspændinger in situ, dvs. direkte under afkølingsforløbet. Hermed kan der fastlægges ved hvilken temperatur der opbygges spændinger, betydningen af afkølingshastighed, relationen mellem spændinger og temperaturforløbet samt dannelse af mikroskader i fiber eller mellemfasen mellem fibre og matrixmateriale. Med udgangspunkt i eksperimentielle undersøgelser opstilles der en teoretisk model således, at det bliver muligt at foretage en mere bred kvantitativ undersøgelse af forskellige procesparametres betydning for opbygningen af residualspændinger under afkølingen. Hermed kan et optimalt afkølingsforløb bestemmes. Støttet af Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd. Projektet er afsluttet. (Anders Steen Nielsen, Ryszard Pyrz)
    StatusIgangværende
    Effektiv start/slut dato19/05/2010 → …