Mit barn er anbragt - etniske minoritetsforældres fortællinger

Formål: Formålet med projektet er gennem belysning af forældres oplevelser af anbringelsen af deres børn at bidrage til grundlaget for en kvalificering af anbringelsesarbejdet med børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund. Projektet er en del af Socialministeriets KABU-projekt, Kvalitet i anbringelsesarbejdet med børn og unge.   Abstract: Undersøgelsen bygger på livshistorieinterviews med 11 forældre, der er født uden for Danmark og i Danmark har oplevet at få bl.a. et barn, der er født i 1995, anbragt uden for hjemmet. Forældrene fortæller om hhv. den uforståelige, den håndterbare og den meningsfulde anbringelse.   En gruppe af forældrene opfatter anbringelsen af barnet som helt ubegribelig, meningsløs og ikke til at håndtere. Disse forældre oplever sig ikke anerkendte som forældre eller borgere af det sociale system og for fleres vedkommende ej heller af deres familie og netværk. Der berettes om overtrædelser af egne og de anbragte børns rettigheder. Forældrene er i opposition til den sociale børneforsorgs definition af en god opvækst og et godt forældreskab. Denne gruppe af forældre er derfor i en fastlåst situation i forhold til deres børns anbringelser og i forhold til at blive inddraget i og selv kunne indgå i et samarbejde omkring anbringelserne.   En anden gruppe af forældre fortæller om deres liv, så det bliver begribeligt og håndterbart, at børnene er anbragt. Disse fortællinger viser, at forældrene arbejder hårdt med at positionere sig, så de kan opleve anerkendelse som forældre og personer i de forskellige sociale sammenhænge, de indgår i. Forældrene oplever sig anerkendte af børnenes plejefamilier. Og de har mulighed for at håndtere anbringelsen, således at det i dag er muligt for dem at være deltidsforældre for deres børn og indgå i et samarbejde med anbringelsesstederne. Forældrene udfordrer ikke, men søger at tilpasse sig den sociale børneforsorgs normer og værdier.   Den tredje gruppe af forældre fortæller afklaret om anbringelsesforløb, der var både forståelige, håndterbare og meningsfulde. Forældrene har oplevet sig anerkendte som forældre og vigtige samarbejdspartnere omkring deres børns liv, hvorfor de også kan fortælle om tætte samarbejdsforløb med børnenes anbringelsessteder. Disse forældre har alle en assimilationsstrategi i forhold til livet i Danmark og ser ud til at have integreret den sociale børneforsorgs normer og værdier for det gode forældreskab og den gode opvækst.   Undersøgelsen viser, at etnicitet, kultur, religion og sprog har betydning for forældrenes mulighed for at mestre anbringelsen. Men faktorerne har forskellig betydning for undersøgelsens forældre, og de anvender dem på forskellig vis i deres positioneringer i forhold til bl.a. egen familie, anbringelsessted og kommune. Forældrene skaber, fortolker og ændrer deres kulturelle og etniske tilhørsforhold i forhold til deres specifikke sociale og personlige situation. Det giver således ikke større forståelse for den enkelte etniske minoritetsforælders situation og problemer at fokusere på dennes kultur som en uforanderlig ting, vedkommende har medbragt fra emigrationslandet. Kultur som noget, der kontinuerligt skabes, udfordres og genskabes, må således indgå i vurderingen og forståelsen af den enkelte etniske minoritetsforælders situation ? ganske som med alle andre forældre.   På baggrund af undersøgelsen fremstår det derfor som vigtigt at opretholde det eksisterende ideal om individuelt tilpassede tilbud til de vanskeligst stillede børn og deres forældre. Ved anbringelse af børn fra minoritetsfamilier anbefales det, at der tages hensyn til den konkrete families kulturelle, etniske og religiøse normer og værdier. Samt at barnet får mulighed for at vedligeholde/udvikle det sprog, der tales i forældrenes hjem.   Deltagere: Undersøgelsen er gennemfør af forskningsassistent ved SFI Sanne Nissen Møller og lektor Marianne Skytte, og ledet af seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Anne-Dorthe Hestbæk og Marianne Skytte i fællesskab.