MYCO-fuels and MYCO-chemicals: Consolidated bioprocessing of biomass into advanced fuels and high value compounds in fungal cell factories

Projektdetaljer

Beskrivelse

Professor Birgitte K. Ahring har sammen med lektor Peter S. Lübeck og lektor Mette Lübeck fra Sektion for Bæredygtig Bioteknologi i København modtaget en ny bevilling fra det Strategiske forskningråd på ca. 20 mill. Kroner. Projektet ” MYCO-fuels and MYCO-chemicals: Consolidated bioprocessing of biomass into advanced fuels and high value compounds in fungal cell factories” vil udgøre en ny koordineret indsats i dansk forskning gennem et tæt strategisk samarbejde mellem forskere på AAU og DTU med inddragelse af international ekspertise på Washington State University og Pacific Northwest National Laboratory. Derudover vil vi gøre brug af Environmental Molecular Science Laboratory, som er en ’US Department of Energy’ brugerfacilitet med verdens mest avancerede proteomics faciliteter. Virksomhederne Novozymes A/S og Solum A/S deltager aktivt i samarbejdet og vil levere ydelser til at understøtte projektets aktiviteter.
Vi har udviklet et koncept for biologisk omdannelse af biomasse til værdifulde produkter, inspireret af den måde, naturen omsætter biomasse på. Målet er at producere biobrændstoffer, som 100% ligner konventionelle brændstoffer og organiske syrer, der kan anvendes som erstatning for oliebaserede kemikalier, plastik etc. Projektets kerne er at udvikle svampestammer, der både nedbryder lavværdi biomasse og producerer definerede produkter. Projektidéerne omfatter: 1) At skabe vigtige produkter af planterester fra have/park affald og husholdningsaffald. 2) At optimere omdannelsen af biomasse og dermed mindske omkostningerne til forbehandling vha. transgene enzymproducerende svampestammer. 3) At udnytte svampestammer, der i naturen producerer kulbrinter til biobrændstoffer. 4) At udvikle svampestammer, der over-producerer organiske syrer til udvikling af biokemikalier. Projektet vil etablere en ny svampe PhD skole, der er funderet i det internationale forskningsmiljø.
AkronymMycoFuelChem
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/04/201231/03/2015

Publikation

  • 3 Tidsskriftartikel
  • 1 Poster
  • 1 Review (oversigtsartikel)

Aspergillus as a versatile cell factory for organic acid production

Yang, L., Lübeck, M. & Lübeck, P. S., 5 feb. 2017, I : Fungal Biology Reviews. 31, 1, s. 33-49 17 s.

Publikation: Bidrag til tidsskriftReview (oversigtsartikel)Forskningpeer review

33 Citationer (Scopus)

The global regulator LaeA controls production of Citric acid and Endoglucanases in Aspergillus carbonarius

Linde, T., Kolasa, M., Lübeck, M., Frisvad, J. & Lübeck, P. S., 2016, I : Journal of Industrial Microbiology and Biotechnology. 43, 8, s. 1139–1147 9 s.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

13 Citationer (Scopus)

Production of cellulolytic enzymes from ascomycetes: Comparison of solid state and submerged fermentation

Hansen, G. H., Lübeck, M., Frisvad, J. C., Lübeck, P. S. & Andersen, B., 2015, I : Process Biochemistry. 50 , 9, s. 1327-1341 15 s.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

68 Citationer (Scopus)