Nødvendig spatial opløsning for HRTFer

Projektdetaljer

Beskrivelse

Ved binaural syntese bliver virtuelle lydkilder implementeret ved en matematisk foldningsproces af (generelt) reflektionsfrie lydsignaler med HRTFer. Dette kan gøres med HRTFer målt i den ønskede implementerede retning, eller med HRTFer fra omkringliggende retninger, som interpoleres til den ønskede retning. Formålet med dette projekt var at finde den lavest mulige spatiale opløsning, for hvilken de interpolerede og de målte overføringsfunktioner resulterer i samme lytteindtryk. Dette har betydning for datamængden i binaurale syntese-systemer, samt for indsatsen ved måling af HRTFer på fx en gruppe af mennesker. I denne undersøgelse blev målte og tilsvarende interpolerede HRTF-filtre sammenlignet i lyttetest. Der blev fundet et kriterium for den nødvendige spatiale opløsning over hele sfæren. Støttet af STVF/FTP.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato31/12/200531/12/2005