Nordvestjyllands kulturhistorie som etnobotanik

Projektet udforsker planters betydning i Nordvestjyllands historie og undersøger, om levende planter tilbyder særlige muligheder for nye museale betydningsdannelser. Hvad vil det sige at være kulturhistorisk museum i en antropocæn epoke kendetegnet af omfattende artstab blandt planter, insekter, fugle, og pattedyr på kloden (Hallmann et al. 2017; RBG Kew 2016)? En epoke hvor også antallet af truede danske plante- og dyrearter vækker bekymring (Miljøstyrelsen 2018; biodiversitet.nu), og hvor en overvældende bevisbyrde peger på mennesket som den primære gerningsart bag den ’Sjette Masseudryddelse’ i vor planets historie (Kolbert 2015; Ceballos et al. 2017).

Projektet er et samarbejde mellem fem kulturhistoriske museer i Limfjordsmuseernes Samvirke (Holstebro, Lemvig, Struer, Thy og Vesthimmerland (Ertebølle)) samt forskere fra Københavns og Aalborg universiteter. Museerne er alle stærkt forankrede i deres lokalsamfund med markante landskaber og naturværdier. Som statsanerkendte museer er de forpligtede til at bevare og formidle lokal og national kulturarv, hvilket blandt andet indebærer ansvar for en stor del af Nationalpark Thy og Geopark Vests landskabs- og kulturhistoriske formidling. Naturens historicitet er derfor på flere måder et vigtigt anliggende og ansvar for de fem museer. Dette ansvar har særlig aktualitet i en ’antropocæn’ epoke, hvor menneskelige aktiviteter påvirker alle Jordens økosystemer i så høj grad at idéen om natur og kultur som distinkte og adskilte fra hinanden ikke længere er gyldig (Crutzen and Stoermer 2000).

Projektet er organiseret i fem delprojekter, som alle gennemføres i nært samarbejde mellem universitetsforskere og museumsforskere/formidlere. Museernes faglige medarbejdere deltager i en særligt tilrettelagt seminarrække, hvor vi arbejder teoretisk med projektets forskningsemner, indøver nye dataindsamlingsmetoder, undersøger mulige formidlingsgreb i delprojekternes udstillinger, og reflekterer over dem ud fra forskellige formidlingsteoretiske positioner.

Kulturhistoriske museer i en antropocæn epoke
Hvad mon der sker, hvis man bruger etnobotanikken - læren om menneskers relationer til planter gennem tiderne - som ramme om kulturhistorisk forskning og formidling? Dette projekt vil udforske og formidle Nordvestjyllands historie og undersøge, om planter tilbyder særlige muligheder for nye museale betydningsdannelser. Igennem fortællinger om planter og menneskers gensidige betydning for hinanden vil projektet bl.a. spørge, hvordan kulturhistoriske museer kan give plads til andre (plante- eller dyre) arter i forståelsen og formidlingen af historien.
Projektet er et samarbejde mellem fem kulturhistoriske museer i Limfjordsmuseernes Samvirke (Holstebro, Lemvig, Struer, Thy og Vesthimmerland (Ertebølle)) samt forskere fra to universiteter (København og Aalborg). Projektets hovedformål er at styrke museernes forsknings- og formidlingsmæssige kapacitet, så de i en epoke kendetegnet af omfattende artstab blandt planter, insekter, fugle, og pattedyr kan løfte ansvaret for skabe en engagerende offentlig dialog om naturens historicitet.