Nye arbejdsformer blandt unge: Konsekvenser for unges arbejdsmiljø

  • Nielsen, Mette Lykke (Projektkoordinator)
  • Nielsen, Louise Yung (Projektdeltager)
  • Dyreborg, Johnny (PI (principal investigator))
  • Guðmundsso, Gestur (Projektdeltager)
  • Holte, Kari Anne (Projektdeltager)
  • Andersson, Åsa (Projektdeltager)

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Globale arbejdsmarkedsforandringer og nye arbejdsformer bliver ofte først synlige blandt unge arbejdstagere, for derefter at arbejder sig op gennem alle aldersgrupper. Begreber som ’GIG økonomi’, ‘prekært arbejde’ og ’affektivt arbejde’ kan være med til at forklare nogle af de forandringer, som vi i øjeblikket oplever. Begreberne konceptualiserer, hvordan ændrede økonomiske og politiske forhold både producerer nye jobmuligheder og nye former for marginalisering og udstødelse på arbejdsmarkedet.

    Tidligere forskning har vist, at midlertidige og atypiske ansættelser kan have negative konsekvenser for den enkeltes arbejdsmiljø, sikkerhed og sociale vilkår. Men den voksende gruppe af unge der arbejder på nye måder i ’atypiske’ jobs er underbelyst i en nordisk sammenhæng, og der er endnu ikke lavet studier der undersøger, hvilke arbejdsmiljøproblemer den aktuelle transformation af arbejdsmarkedet medfører for unge arbejdstageres arbejdsmiljø. Projektets formål er således at gennemføre et fælles kvalitativt nordisk case- studie i Norden blandt unge med nye og atypiske arbejdsformer.

    I projektet opbygges en fælles nordisk forskningsgruppe. Fra Danmark deltager: Johnny Dyreborg, seniorforsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Danmark. Lektor Mette Lykke Nielsen, Center for Ungdomsforskning, Ålborg Universitet, København og Post. Doc. Louise Yung Nielsen, Center for Ungdomsforskning, Ålborg Universitet, København. Fra Norge deltager: Kari Anne Holte, Research Manager, International Research Institute of Stavanger (IRIS). Fra Sverige: Doktor Åsa Andersson, Institutionen för kulturvetenskaper, Göteborg Universitet. Og fra Island: Professor Gestur Guðmundsso, Islandsk Universitet.

    Data betastår af et kvalitativt nordisk case- studie af arbejdsmiljø blandt 20 unge med atypisk arbejde i Danmark, Island, Norge og Sverige. Som perspektiveres med analyser fra Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, for at vise sammenhængen mellem atypiske ansættelser blandt unge og deres arbejdsmiljø.

    Nøgleresultater

    Til slut i projektet gennemføres en work- shop med deltagere fra alle de deltagende nordiske lande om fremtidens arbejdsmiljø udfordringer for unge.

    Resultaterne formidles i en håndbog om arbejdsmiljø blandt nordiske unge. Fokus er de unges egne perspektiver på deres arbejdsliv og arbejdsmiljø. Bogens målgruppe er policy makers i Norden, tilsynsmyndigheder, arbejdsgivere, arbejdsmiljørådgivere m.fl. og udgives i Nordisk Ministerråds rapportserie.
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/02/201731/12/2018

    FN's verdensmål

    I 2015 blev FN-landene enige om 17 verdensmål til at bekæmpe fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Dette projekt bidrager til følgende verdensmål:

    • Verdensmål 3 - Sundhed og trivsel
    • Verdensmål 8 - Anstændige jobs og økonomisk vækst

    Emneord

    • unge
    • atypiske ansættelser
    • midlertidige ansættelser
    • digitalt arbejde
    • usikre ansættelser
    • Arbejdsmiljø
    • Norden
    • ungdomsportrætter
    • unges arbejde