Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektet er en fortsættelse af EUDP-projektet ”Offshore Vind Sugebøtte på Industriel Skala”, og formålet var test og demonstration af en modulært designet, fuldskala havvindmøllefundamentstype, en såkaldt sugebøtte, som skulle kunne produceres på eksisterende fabrikker. Målsætningen var at forberede sugebøtten til testinstallation og at demonstrere installation i forskellige typer havbund. Det overordnede sigte var at bidrage til reduktion af LCoE for havvindkraft gennem reducerede CAPEX og installationsomkostninger. Den producerede sugebøtte i fuld skala blev installeret i havbunden i Kattegat 11 gange. Projektet har udarbejdet en analyse af resultaterne der viser, at designet er muligt til installation i forskellige havbundforhold, og at designet muliggør en forøgelse af diameteren.
Projektet har alt i alt vist, at den modulære sugebøtte vil kunne bidrage til en billigere produktion af fundamenter, billigere transport og en mere effektiv og simplificeret logistik omkring samling af bøttestrukturen på kajen. Dette vil på sigt betyde reduceret pris på grøn strøm fra havvindmøller. Resultaterne fra projektet skal anvendes til videreudvikling af teknologien før den endelige prototype kan anvendes i en demonstrationstest sammen med jacket-struktur og en vindmølle og senere gøres kommerciel. I et andet EUDP-projekt, der også handler om sugebøtter og som involverer Universal Foundation, skete der en fejl under testinstallationen af sugebøtten i projektet. I forlængelse af dette er der sket en faldende interesse for sugebøttefundamenter ved flere slutkunder. Formidlingsvideo, der er udarbejdet under projektet:
https://universal-foundation.com/industrialising-a-game-changer/
https://vimeo.com/343447767.

Projektet er et samarbejde mellem AAU, Siemens Gamesa Renuable Energy A/S, Universal Foundation A/S, Fred. Olsen Windcarrier A/S.
Projektet er støttet af EUDP.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/10/201830/09/2020

Samarbejdspartnere

  • Siemens (leder)
  • Universal Foundation A/S
  • Fred. Olsen Windcarrier A/S

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.