Otoakustisk emission som indikator for begyndende høreskader

For kraftige støjpåvirkninger vurderes at være en af hovedårsagerne til skader
på det indre øres hårceller og kan resultere i midlertidig eller permanent
hørenedsættelse. Otoakustiske emissioner (OAEer) er et biprodukt af de ydre
hårcellers aktive funktion og et følsomt mål for denne funktion i øresneglen.
Rapporteringer vedr. målinger af OAEer før og efter støjpåvirkning tyder på, at
OAE er et mere følsomt mål for ændringer i hørefunktionen end ren-tone
audiometri, og kan derfor tænkes at være indikation for begyndende høreskader. I
dette studie blev forvrængningsprodukt OAE (DPOAE) og høretarskler bestemt for
personer med forskellige aldre og eksponerings historier. DPOAE blev også
bestemt før og efter en kraftig lydpåvirkning, som forårsager et midlertidigt
skift i hørelsens tilstand. En klassifikationsalgoritme blev udviklet, som
identificerer finstruktur elementerne og bestemmer disses karakteristika. I
dette studie kunne der ses en sammenhæng mellem DPOAE niveau og hørelsens
tilstand. DPOAE niveauet er reduceret efter en over-eksponering af hørelsen, og
DPOAE niveauerne er højest for en gruppe unge forsøgspersoner. Det typiske DPOAE
finstruktur mønster fandtes for alle forsøgspersonerne. Det specifikke mønster
var højst individuelt og stabilt over tid. Der er ingen entydig sammenhæng
mellem DPOAEs finstruktur karakteristika og hørelsens tilstand, eks. var der for
nogle personer mere udtalte dyk og toppe efter kraftig lydpåvirkning, mens der
for andre personer var en reduktion af dyk og toppe. Se også projektet
vedrørende Forekomst af DPOAE finstrukturer. Støttet af Ph.d.- stipendie fra
Oticon Fonden og STVF/FTP.