Ph.d.-projekt: Formalisering af professionspædagogiske praksisformer i praktikuddannelse– en undersøgelse af den kliniske vejleders undervisningspraksis i den praktiske del af sygeplejerskeuddannelsen

  • Højbjerg, Karin (Projektdeltager)

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Afhandlingen viser, hvordan den kliniske vejleders undervisningspraksis får udtryk i den praktiske del af sygeplejerskeuddannelsen, og hvilken funktion et øget fokus på praktikuddannelse har. Når undervisning skal markeres af fagets legitime formidlere, de kliniske vejledere, får undervisningspraksis form i relationer af over- og underordning men også i forhandlingsprægede konkurrencerelationer i et rum af sameksistens i krydsfeltet mellem national og international styringslogik, pædagogiske intentioner, en faggruppes professionsbestræbelser, den institutionelle kontekst og den sociale funktion af praktisk undervisning. Den pædagogiske konsekvens er, at abstrakt, teoretisk og biomedicinsk viden er den dominerende refleksionsviden, der bringes i spil i undervisningspraktikkerne, der samtidig orienterer sig mod en skolelogik, hvor forsøg på struktur og styring står centralt. Hermed nedtones samtidig handlingsaspektet i de foranderlige og flertydige situationer, som er praktikuddannelsens særkende.
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/03/200827/05/2011