Ph.d. projektet: Ledelse af undervisningskommunikation

  • Andersen, Peter (Projektdeltager)

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Forskningsmæssigt er der konsensus om, at klasseledelse er en hjørnesten i god undervisning, hvor der med klasseledelse forstås en fælles betegnelse for adfærdsledelse (ledelse af elevernes adfærd) og læringsledelse (ledelse af elevernes læring). På trods af at problemer vedrørende disciplin og ledelse fylder meget i den praktiserende lærers hverdag, og på trods af at nationale og internationale undersøgelser viser, at nyuddannede lærere ikke føler sig uddannelsesmæssigt klædt på til klasseledelse, så har klasseledelse indtil for få år siden været et lidt overset tema. Ofte er begrebet blevet reduceret til kun omhandlende adfærdsledelse (adfærdsregulering) som ”a bag of tricks”, der skulle overleveres i praksis fra kollega til kollega. Forskningsmæssigt er det desuden få, der har beskæftiget sig med området. Problemet er desuden, at klasse- og læringsledelse ikke har sit eget fagområde. Det ”lapper ind over” flere områder (pædagogik, psykologi, didaktik og metodik), hvilket har givet begrebet mindre fokus og prestige. Den tilgængelige forskning på området retter sig primært imod adfærdsledelsen og kun i ringe grad imod læringsledelse, hvorfor denne afhandling med hensyn til sidstnævnte kan bidrage med ny viden.

    De overordnede forskningsspørgsmål er: Hvordan leder læreren undervisningskommunikationen i klassen som et komplekst interaktionssystem, hvor elever og lærer ”ufrivilligt tildeles” hinanden med henblik på maksimalt læringsudbytte hos eleven? Hvilke strukturer benytter lærerne sig af i deres ledelse af undervisningskommunikationen? Hvordan produceres mening i undervisningskommunikationen?

    Hovedvejleder: professor Lars Qvortrup
    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/01/201231/12/2016

    Samarbejdspartnere

    • Dafolo Forlag (Projektpartner)