Primo i Danmark

  • Løvschall, Kasper (Projektdeltager)
  • Madsen, Jørgen (Projektdeltager)
  • Christensen, Anders (Projektdeltager)
  • Sandfær, Mogens (Projektdeltager)
  • Mehlengracht-Madsen, Hans (Projektdeltager)
  • Kvist, Karen Grundvad (Projektdeltager)
  • Vandel, Christian S. (Projektdeltager)

Projektdetaljer

Beskrivelse

Primo i Danmark er et konsortium bestående af Det Kongelige Bibliotek, Danmarks Tekniske Videncenter, Aalborg Universitetsbibliotek og Det Administrative Bibliotek, som har indgået en samarbejdsaftale med firmaet ExLibris om at være en af fire internationale udviklingspartner på deres nye produkt, Primo. Primo tager udfordringen op fra Amazon og Google ved at skabe et helt nyt søgekoncept til biblioteksverdenen.

Primo baserer sig på en høstningsteknologi, hvor data fra forskellige kilder høstes og lægges ind i et lokalt indeks - såkaldt 'integrated search'. Ved høstningen "oversættes" posternes oprindelige format til et fællesformat. Det er dette fælles, normaliserede format, der danner udgangspunkt for, at poster, der i deres oprindelige systemer er meget forskellige, pludselig meningsfuldt kan søges i Primo og præsenteres sammen.

Alfa og omega i Primo er brugeroplevelsen. Derfor er hastighed et af de vigtigste aspekter. Søgninger i Primo kommer til at foregå lynhurtigt, og søgeresultater vil blive præsenteret på en måde, så brugeren får henledt sin opmærksomhed på vigtige delaspekter af søgeresultatet. Dette gøres ved at udtrække såkaldte facetter. Søgningen nedbrydes populært sagt i grupper af poster, der naturligt hører sammen.

Dette kunne typisk være:
- Emner
- Materialetyper (bøger, artikler, audiovisulle medier osv.)
- Udgivelsesperiode (materialer grupperes eksempelvis i 5-års intervaller efter udgivelsesår)
- Materialer af samme forfatter

Disse facetter præsenteres ved siden af selve resultatlisten, så brugeren bliver opmærksom på aspekter af søgningen, som vedkommende måske ikke indledningsvis havde overvejet.

Primo kommer til at bygge på åbne standarder, så som OAI-PMH, OpenSearch, OpenURL, RSS, SRU/SRW og Z39.50. Derudover bliver web services en meget vigtig del af Primo. Både muligheden for at benytte web services i Primo (for at kunne skabe en så åben integration med andre systemer som muligt) samt muligheden for at benytte Primo som web service-leverandør til andre systemer vil være tilstede. Dette vil betyde, at man nemt kan integrere dele af Primo andre steder og f.eks. vil have mulighed for at lade Primo søge og præsentere søgeresultatet i bibliotekets CMS via en web service - helt uden om Primos egen grænseflade.

StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/11/200601/06/2008

Samarbejdspartnere

  • Det Adminstrative Bibliotek (Projektpartner)
  • The Royal Danish Library (Projektpartner)
  • Danmarks Tekniske Videncenter (Projektpartner)

Finansiering

  • DEFF - Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek

Emneord

  • Integrated search

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.