Proactive Care for Elderly People with Dementia

75-90% af beboerne på danske plejehjem er diagnosticeret med demens [1]. En demens diagnose kan ofte medføre at ældre borgere kan have svært ved at udtrykke specifikke behov, ønsker og problemer, også når det gælder begyndende sygdomstegn, så som urinvejsinfektion, lungebetændelse osv. Denne manglende mulighed for at udtrykke sig giver sig ofte udtryk i rastløshed, frustration og vrede, som kan gøre det svært at spore et egentligt sygdomsforløb før at en hospitalsindlæggelse er nødvendig. Det høje og stigende antal borgere med demens sætter desuden plejesektoren under pres, og nødvendiggør forebyggelsesmetoder således at hospitalsindlæggelser kan undgås samtidig med at ældre demente borgere behandles omkostnings-effektivt [2]. Desuden viser studier at borgere med demens har et forhøjet niveau af komorbiditet [3], hvilket nødvendiggør et ekstra behov for koordinering mellem klinikere og de ældre, for at kunne rapportere symptomer. Hvis ikke disse symptomer rapporteres, kan det resultere i utilstrækkelig behandling og medfølgende hospitalsindlæggelser, som ellers kan være forebyggelige. Hospitalsindlæggelser skal undgås i det omfang det er muligt, både fra et borger-synspunkt og et socio-økonomisk synspunkt. For at hjælpe ældre borgere med at føle sig trygge, kan man installere en række teknologier (f.eks. Smartfloor, alarmer med GPS, diverse sensorer etc.). Imidlertid er disse teknologier typisk ’stand-alone’ teknologier, og reagerer kun på de data som de selv genererer, ligesom brugerflader til disse teknologier ofte ikke er designet til at passe til rutiner og dagligt brug for de brugere, i mange tilfælde sundhedspersonale, der benytter systemerne.

Målet med PACE projektet er at udvikle teknikker til at spore ændringer i mønstre af opførsel/praksis for ældre borgere med demens (rastløshed, fald, forvirring, desorientering) baseret på syntetisering/samkøring af data fra sensor teknologier med Big Data metoder, for at forebygge hospitalsindlæggelser ved at agere på demente borgeres eventuelle ændrede praksis. Derudover er det målet at operationalisere disse teknikker på en måde så de er lettilgængelig for brugere (sundhedspersonale) af systemerne. Det er projektets hypotese, at sporing af ændringer i mønstre i data fra allerede eksisterende installerede sensorteknologier kan identificere forhold omkring praksis, der kan udløse en igangsætning af forebyggelsestiltag for at undgå hospitalsindlæggelse. I dag findes der ingen teknologier i sundhedssektoren der kan spore generelle ændringer i mønstre af opførsel for borgere.

PACE projektets specifikke succes kriterier er:
• Demonstrere at teknikkerne kan give en projiceret reduktion i hospitalsindlæggelser i Hovedstadsregionen på 20% (fra 76% til 61%) [4].
• Forbedring af livskvalitet for ældre borgere med demens, ved at undgå hospitalsindlæggelser og stressende situationer som opstår ved sygdomsprogression, ved en approx. reduktion af magtanvendelse på 15%.
• Øge viden om sporing af praksis, ved at identificere data mønstre som indikerer ændring i praksis, gennem Big Data metoder til syntetisering af forskellige, eksisterende sensor data. Dette vil lede til 2 internationale videnskabelige publikationer.
• Design af brugergrænseflader til de udviklede teknikker sammen med relevante brugere (sundhedspersonale). 1-2 prototyper der kan bringes i brug.
• Udredning af mulighederne for at udvide brugen af teknologierne til andre populationer, herunder handicappede og ældre borgere i eget hjem.
• SRL er løftet fra 3 (nuværende niveau) til 8.