Projekter pr. år
Projektdetaljer
Beskrivelse
Det er et politisk mål at reducere CO2 udledningerne fra landbrugs- og fødevaresektoren og opnå et mere bæredygtigt fødevaresystem. Samtidigt er der stigende efterspørgsel på proteinprodukter globalt, og for at undgå yderligere rydning af regnskov og pres på naturlige økosystemer, skal der findes mere klimavenlige og effektive systemer til fremstilling af protein. En oplagt måde er at udnytte og opgradere restprodukter fra fødevareindustrien og undgå anvendelse af yderligere landbrugsareal til fødevareproduktionen. Firmaet Myco4Food har udviklet et innovativt bioreaktorsystem, der anvender svampe til at opgradere mask fra ølproduktion og andre restprodukter til proteinrige fødevareingredienser med god smag og ernæringsmæssig sammensætning. I samarbejde med videns- og virksomhedspartnere, vil SvampeMad-projektet opskalere bioreaktorsystemet og bevise konceptet for hele værdikæden. Vi vil undersøge og karakterisere proteinerne og udvikle nye fødevareprototyper, som evalueres af forbrugerne. Markedsanalyser og forretningsplaner for de involverede virksomheder udarbejdes for at understøtte hele værdikæden. Myco4Food’s produktionsanlæg vil i fremtiden kunne omdanne 28.000 t mask til 4.800 t protein fødevareingrediens. Denne nye ingrediens kan erstatte animalsk protein og give en årlig reduktion på 81.000 t CO2.
Akronym | SvampeMad |
---|---|
Status | Igangværende |
Effektiv start/slut dato | 01/01/2023 → 31/12/2025 |
FN's verdensmål
I 2015 blev FN-landene enige om 17 verdensmål til at bekæmpe fattigdom, beskytte planeten og sikre velstand for alle. Dette projekt bidrager til følgende verdensmål:
Projekter
- 1 Igangværende
-
HfBFood: HYDROPHOBINS: Specialized Proteins for Food
Lübeck, M. (PI (principal investigator)), Stephensen Lübeck, P. (Projektdeltager), Søndergaard, T. (CoI (co-investigator)), Orlien, V. (PI (principal investigator)) & Lindner, M. (CoI (co-investigator))
01/01/2023 → 31/12/2025
Projekter: Projekt › Forskning
Publikation
- 1 Poster
-
Fungal fermentation for food protein production in upcycled agro-industrial side-streams.
Lübeck, M. & Stephensen Lübeck, P., 2023, s. 544.Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskrift › Poster › Forskning
Fil789 Downloads (Pure)
Presse/medier
-
Ny proteinrig ingrediens: 9 millioner kroner skal få det fulde potentiale ud af ølrestprodukt
18/08/2023 → 23/08/2023
4 elementer af Mediedækning
Presse/medie