Projektdetaljer
Beskrivelse
Formål med undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen er at undersøge om der kan findes en sammenhæng mellem det overvejende genetisk bestemte temperament, som dette opfattes af Cloninger (Cloninger 1987; Cloninger & Svrakic 1993, 1997, 2000) og tilknytningstyperne (sikker/autonom, usikker/afvisende, usikker/ambivalent og uforløst traume/disorganiseret), som de er udformet mht. voksne probander (Main & Goldwyn 1991,1994; Hesse 1999). Skulle en sådan sammenhæng findes, er det yderligere et formål at undersøge, om denne eventuelle sammenhæng blot er af korrelationsmæssig eller er af årsagsmæssig karakter.
Hypotesen er: Hvis temperament og tilknytning er to uafhængige psykologiske størrelser skulle der ikke findes nogen sammenhæng mellem temperament og tilknytningstyper. Hvis tilknytningstypen er co-varierende med – hhv. betinget af - temperament, skulle der findes en statistisk – hhv. årsagsmæssig - sammenhæng.
Undersøgelsens baggrund
Tilknytningsteorien rummer mulighed for at beskrive personlighedsudvikling, men lægger hovedvægten på social interaktion, opbygning, vedligeholdelse og subjektiv betydning af tilknytning, især overfor nærtstående. I modsætning hertil lægger de fleste teorier om temperamentet forklaringsmæssig vægt på intrapsykiske faktorer, og den måde disse intrapsykiske faktorer kommer til udtryk i adfærd. For de fleste temperamentsteoretikere indebærer temperamentsfaktorer konsekvenser for den sociale funktion, men interpsykiske relationer er ikke eksplicit formulerede i temperamentsteorier (Vaughn & Bost 1999). Dog gøres der opmærksom på, at der er flere overlapningsområder mellem attachment og temperament, såvel på det teoretiske som på det empiriske område (ibid. s. 198).
I en artikel i Handbook of Attachment fastslår Hesse (1999, p. 425), at forskellige overvejelser synes at udelukke eller usandsynliggøre, at medfødt temperament skulle kunne have indflydelse på udviklingen af tilknytning generelt og af tilknytningstype. For det første, skriver Hesse, hvis temperament og andre arvelige faktorer skulle have indflydelse på barnets adfærd i Strange Situation Test, så skulle barnets tilknytningstype, hhv. sikker, afvisende og overinvolveret tilknytning, være den samme overfor begge forældre, hvilket ingenlunde er tilfældet (van Ijsendoorn & DeWolff 1997; Fox, Kimmerly & Schafer 1991). For det andet er børn, som fremtræder som usikkert tilknyttede ved 12 måneders alderen, signifikant sikkert tilknyttede ved 18 måneders alderen, hvis der er indtruffet favorable ændringer i moderens livsomstændigheder (Sroufe 1985). For det tredje ville den antagelse, at moderen responderer forskelligt (dvs. sensitivt vs. Ikke-sensitivt) overfor temperamentsmæssigt set ”nemme” versus ”vanskelige” børn – set i modsætning til antagelsen om at sikker, afvisende og overinvolveret tilknytningsstil er specifikke og stabile træk hos børnene medføre, at handicappede, syge og på anden måde ”vanskelige” børn ikke skulle have den samme sandsynlighed for at blive klassificerede som trygt tilknyttede som andre børn i en lav-risiko gruppe, hvilket de har (van Ijzendoorn, Goldberg, Kranenburg & Frenkel 1992).
Til slut anfører Hesse (1999), at hvis barnets temperament påvirker barn-forældre relationen på måder der er relevante i forhold til barnets tilknytningsstatus, så skulle det være vanskeligere at forudsige barnets adfærd i Strange Situation Test ud fra forældrenes AAI (Adult Attachment Interview) før end efter barnets fødsel. Imidlertid viser van Ijzendoorns (1995) meta-analyse at barnets Strange Situation Test overfor moderen hhv. faderen lige vel kan forudsiges ud fra AAI foretaget før som efter barnets fødsel.
Ovennævnte overvejelser angår klassifikation af tilknytning i barndommen set i relation til voksnes tilknytning. Vi må imidlertid også se på den voksnes tilknytning per se. I de sidste 25 år er der foretaget en omfattende forskningsindsats med henblik på at dokumentere en sammenhæng mellem tilknytning og temperament, såvel inden for børneområdet som inden for voksenområdet (Goldsmith & Harman 1994). En undersøgelse af 83 hollandske mødre med et spørgeskema til udredning af 3 temperamentsdimensioner: Emotionalitet, aktivitet og omgængelighed (Buss & Plomin 1984), viser, sammenholdt med AAI, ingen signifikante relationer (DeHaas, Bakermans-Kranenburg & van Ijzendoorn 1994). Dog kan der stilles spørgsmål ved det genetiske grundlag for Buss og Plomins temperamentsdimensioner. Herværende undersøgelse vil anvende Cloninger’s (1987) temperamentsdimensioner, som er genetisk og neurofysiologisk funderet (Cloninger 2004).
Imidlertid anfører Fonagy (Fonagy 2003; Fonagy et al 2002), at den nyeste forskning indenfor adfærdsgenetikken har stærke argumenter for, at den sociale påvirkning i barndommen kun kan tillægges forsvindende betydning (Scarr 1992; Rowe 1994), men ender dog op med at konstatere:
”I now intend to argue that the case for reducing the emphasis on parenting, particularly the emphasis on early attachment relationships, is based on false evaluation of behavior genetics data. I will also suggest that perhaps in the past our emphasis on the role of parenting was somewhat naïve in trying to see the parents’ influence simply in terms of relationship quality, or in terms of mechanisms of internalisation, introjection, identification and so forth. …early attachment experiences may well be key moderators of the expression of individual genotype, and…that the primary evolutionary function of attachment may be its contribution to the ontogenetic creation of a mental mechanism that could serve to moderate psychosocial experience relevant for gene expression.” (Fonagy 2003, p. 218)
Der er således sket en ændring i opfattelsen set i forhold til Bowlby’s (Bowlby 1969) oprindelige antagelse om tilknytning som en genetisk bestemt funktion, hen imod at opfatte tilknytning som en modererende funktion, der har medindflydelse på udformningen af fænotypen sammen med andre tidlige psykosociale forhold. Dette medfører igen, at sandsynligheden øges for en indflydelse fra temperamentet, idet temperamentet, som tidligere nævnt, overvejende er genetisk bestemt (Cloninger 1987; Cloninger 2004) og dermed skulle være primær i forhold til tilknytning.
Til yderligere styrkelse af denne antagelse anfører Cloninger (2004), at ud fra den oprindelige hypotese var antagelsen, at temperamentet ville kunne forudsige udviklingsmønstret for personligheden, men i virkeligheden fandt undersøgerne (Constantino, Cloninger et al. 2002), at temperamentsdimensionerne hovedsagelig er uafhængige af alder, psykoterapi og farmakoterapi. Der skulle således foreligge mulighed for at bestemme en årsagssammenhæng mellem temperament og tilknytning.
Design
Undersøgelsespopulationerne består af Universitetsklinikkens (Aalborg Universitet) population af klienter for året 2006, som ved starten af behandlingen anmodes om at udfylde nedennævnte spørgeskemaer. Udfyldelse af skemaerne har ingen indflydelse på klienternes behandling, og resultaterne anvendes ikke ved assessment af klienterne. Det er derfor – ifgl. telefonsamtale med Sekretariatet for Videnskabsetisk Komité, Anni Olsen – ikke nødvendigt at indhente komiteens tilladelse til udførelse af undersøgelsen.
Videre anmodes de studenterterapeuter, som er udtaget til at virke i Universitetsklinikken om at udfylde samme spørgeskemaer.
Sluttelig anmodes de studerende på 6. sem. i 2006 om ligeledes at udfylde skemaerne.
Følgeskrivelser
Der udarbejdes to følgeskrivelser, som vedlægges spørgeskemaerne. En følgeskrivelse tilpasset til klienterne og en følgeskrivelse tilpasset til de studerende. Følgeskrivelserne vedlægges som bilag 1 og 2.
Undersøgelsesinstrumenter
Undersøgelsen udføres som en rating-scale undersøgelse med selvbeskrivende spørgeskemaer. Cloninger’s TPI (Temperament and Character Inventory, Cloninger 1987; Cloninger & Svrakic 1993; Cloninger & Svrakic 2000) anvendes som det ene spørgeskema. TCI er en videreudvikling af Cloninger’s spørgeskema TPQ (Tridimensional Questionnaire, Cloninger 1986, 1987), som består af tre personlighedsdimensioner (novelty seeking, harm avoidance og reward dependence), som skulle være genetisk uafhængige indbyrdes. Modellen blev senere udvidet til at omfatte i alt syv personlighedsdimensioner, nemlig persistence, som sammen med de tre ovennævnte dimensioner tilsammen danner temperamentet. Temperamentet manifesterer sig meget tidligt i udviklingen og er formodentlig genetisk betinget (Cloninger 2004, s. 39 ff.). Tillige er tilføjet tre karakterdimensioner: Selfdirectedness, coperativeness og self-transcendence, som modnes gennem social påvirkning og kommer til udfoldelse gennem hele livet. Disse 3 karakterdimensioner skulle antages at co-variere med Adult Attachment Scale.
Collins og Read’s AAS (Adult Attachment Scale, Collins & Read 1990) indeholder tre subskalaer, som hver består af 6 items. De tre subskalaer er nærhed (close), afhængighed (depend) og angst (anxiety). Skalaen for nærhed måler graden af veltilpashed, som personen føler ved nærhed og intimitet. Skalaen for afhængighed måler en persons tillid til, at andre mennesker vil være til rådighed, når personen har behov derfor. Subskalaen for angst måler den grad af bekymring en person udviser i forbindelse med muligheden for at blive afvist eller ikke elsket.
AAS er baseret på Hazan & Shaver’s (1987) kategoriale målemetode, men Bartholomew’s (1990) inddeling i fire tilknytningstyper (autonom, ambivalent, afvisende og disorganiseret, i overensstemmelse med Adult Attachment Interview) på grundlag af AAS, vil blive anvendt i undersøgelsen ud fra den reviderede udgave af AAS (Collins 1996).
Undersøgelsesinstrumenterne vedlægges som bilag 2 (AAS) og bilag 3 (TCI).
Metode
Tre grupper af probander:
Klienter i Universitetsklinikken, 2006. Spørgeskemaer udleveres af studenterterapeuterne til de klienter, som ønsker at deltage i undersøgelsen. Undersøgelseskode: K1a, K1b, K2a, K2b, K3a….Knb. Idet der er to klienter for hver studenterterapeut.
Studenterterapeuter i Universitetsklinikken, 2006. Spørgeskemaer udleveres til studenterterapeuter i sæt sammen med skemaerne til klienter. Undersøgelseskode: ST1, ST2, ST3…Stn, således at der matches med klientkoder K1a/K1b/ST1, K2a/K2b/ST2, K3a/K3b/ST3…Kn/STn. Hvilket yderligere giver mulighed for at sammenligne dropout raten for kombinationer mellem forskellig tilknytningsstil hos klienter og studenterterapeuter.
Studerende på 6. semester psykologi, 2006. Spørgeskemaer udleveres i forbindelse med en forelæsning.
Materialet indsamles februar-marts 2006
Der søges om midler til assistance til statistisk bearbejdningen af materialet, samt til porto, kuverter og kopiering af spørgeskemaer.
Litteratur
Bowlby, J. (1969). Attachment and loss, vol. 1: Attachment. London. The Hogarth Press and the Institute of Psycho-Analysis.
Buss, A.H. & Plomin, R. (1984). Temperament: Early developing personality traits. Hillsdale, NJ: Erlbaum.
DeHaas, M.; Bakermans-Kranenburg, M. & van Ijzendoorn, M.H. (1994). The adult attachment interview and questionnaires for attachment style, temperament, and memories of parental behavior. Journal of Genetic Psychology, 155, 471-486.
Cloninger, C.R. (1986). A unified biosocial theory of personality and its role in the development of anxiety states. Psychiatric Developments, 3, 167-226.
Cloninger, C.R. (1987). A systematic method for clinical description and classification of personality variants: A proposal. Archives of General Psychiatry, 44: 573-587.
Cloninger, C.R. (2004). Feeling Good. The Science of Well-Being. Oxford: Oxford University Press.
Cloninger, C.R. & Svrakic, D.M. (1993). A psychobiological model of temperament and character. Archives of General Psychiatry,50: 975-990.
Cloninger, C.R. & Svrakic, D.M. (1997). Integrative psychobiological approach to psychiatric assessment and treatment. Psychiatry, 60, 120-141.
Cloninger, C.R. & Svrakic, D.M. (2000). Personality disorders. IN: Sadock, B.J. & Sadock, V.A. (eds.). Comprehensive textbook of Psychiatry. New York: Lippincott Williams and Wilkins. p. 1723-1764.
Collins, N.L. (1996). Working models of attachment: Implications for explanation, emotion, and behavior. Journal of Personality and Social Psychology, 58, 810-832.
Collins, N.L. & Read, S.J. (1990). Adult attachment, working models and relationship quality in dating couples. Journal of Personality and Social Psychology, 58, 644-663.
Constantino, J.N.; Cloninger, C.R. (2002). Application of the seven-factor model of personality to early childhood. Psychiatry Research, 109, 229-243.
Fonagy, P. (2003). The development of psychopathology from infancy to adulthood: The mysterious unfolding of disturbance in time. Infant Mental Health Journal, 24(3),212-239.
Fonagy, P.; Gergely, G.; Jurist, E.L. & Target, M. (2002). Affect Regulation, Mentalization, and the Development of the Self. New York: Other Press.
Fox, N.A.; Kimmerly, N.L. & Schafer, W.D. (1991). Attachment to mother/attachment to father: A meta-analysis. Child Development, 62, 210-225.
Hazan, C. & Shaver, P. (1987). Romantic love conceptualised as an attachment process. Journal of Personality and Social Psychology, 52, 511-524.
Goldsmidt, H.H. & Harman, C. (1994). Temperament and attachment: Individuals and relationships. Current Directions in Psychological Science, 3, 53-57.
Hesse, E. (1999). Adult attachment Interview: Historical and current perspectives. IN: Cassidy, J. & Shaver, P.R. (eds.). Handbook of attachment. Theory, research, and clinical applications. New York: The Guilford Press.
Main, M. (1996). Introduction to the special section on attachment and psychopathology: II, Overview of the field of attachment. Journal of Consulting and Child Psychology, 64, 237-243.
Main, M. & Goldwyn, R. (1991). Adult attachment classification system, version 5. Berkeley, CA: University of California, Berkeley.
Main, M. & Goldwyn, R. (1994). Adult attachment classification system, version 6.0. Berkeley, CA: University of California, Berkeley, unpublished manuscript.
Rowe, D. (1994). The limits of family influence: Genes, experience, and behavior. New York: Guilford Press.
Scarr, S. (1992). Development theories for the 1990s: Development and individual differences. Child Development, 63, 1-19.
Sroufe, L.A. (1985). Attachment classification from the perspective of infant-caregiver relationships and infant temperament. Child Development, 56, 1-14.
Van Ijzendoorn, M.H. (1995). Adult attachment representations, parental responsiveness, and the infant attachment: A meta-analysis on the predictive validity of the Adult Attachment Interview. Psychological Bulletin, 117, 387-403.
Van Ijzendoorn, M.H.; Goldberg, S.; Kranenburg, P.M. & Frenkel, O.J. (1992). The relative effect of maternal and child problems on the quality of attachment: A meta-analisis of attachment in clinical samples. Child Development, 63, 840-858.
Van Ijsendoorn, M.H. & DeWolff, M.S. (1997). In search of the absent father – meta-analysis of the infant-father attachment: A rejoinder to our discussion. Child Development, 68, 604-609.
Vaughn, B.E. & Bost, K.K. (1999). Attachment and Temperament. Redundant, Independent, or Interacting Influences on Interpersonal Adaption and Personality Development? IN: Cassidy, J. & Shaver, P.R. (eds.). Handbook of attachment. Theory, research, and clinical applications. New York: The Guilford Press.
Formålet med undersøgelsen er at undersøge om der kan findes en sammenhæng mellem det overvejende genetisk bestemte temperament, som dette opfattes af Cloninger (Cloninger 1987; Cloninger & Svrakic 1993, 1997, 2000) og tilknytningstyperne (sikker/autonom, usikker/afvisende, usikker/ambivalent og uforløst traume/disorganiseret), som de er udformet mht. voksne probander (Main & Goldwyn 1991,1994; Hesse 1999). Skulle en sådan sammenhæng findes, er det yderligere et formål at undersøge, om denne eventuelle sammenhæng blot er af korrelationsmæssig eller er af årsagsmæssig karakter.
Hypotesen er: Hvis temperament og tilknytning er to uafhængige psykologiske størrelser skulle der ikke findes nogen sammenhæng mellem temperament og tilknytningstyper. Hvis tilknytningstypen er co-varierende med – hhv. betinget af - temperament, skulle der findes en statistisk – hhv. årsagsmæssig - sammenhæng.
Undersøgelsens baggrund
Tilknytningsteorien rummer mulighed for at beskrive personlighedsudvikling, men lægger hovedvægten på social interaktion, opbygning, vedligeholdelse og subjektiv betydning af tilknytning, især overfor nærtstående. I modsætning hertil lægger de fleste teorier om temperamentet forklaringsmæssig vægt på intrapsykiske faktorer, og den måde disse intrapsykiske faktorer kommer til udtryk i adfærd. For de fleste temperamentsteoretikere indebærer temperamentsfaktorer konsekvenser for den sociale funktion, men interpsykiske relationer er ikke eksplicit formulerede i temperamentsteorier (Vaughn & Bost 1999). Dog gøres der opmærksom på, at der er flere overlapningsområder mellem attachment og temperament, såvel på det teoretiske som på det empiriske område (ibid. s. 198).
I en artikel i Handbook of Attachment fastslår Hesse (1999, p. 425), at forskellige overvejelser synes at udelukke eller usandsynliggøre, at medfødt temperament skulle kunne have indflydelse på udviklingen af tilknytning generelt og af tilknytningstype. For det første, skriver Hesse, hvis temperament og andre arvelige faktorer skulle have indflydelse på barnets adfærd i Strange Situation Test, så skulle barnets tilknytningstype, hhv. sikker, afvisende og overinvolveret tilknytning, være den samme overfor begge forældre, hvilket ingenlunde er tilfældet (van Ijsendoorn & DeWolff 1997; Fox, Kimmerly & Schafer 1991). For det andet er børn, som fremtræder som usikkert tilknyttede ved 12 måneders alderen, signifikant sikkert tilknyttede ved 18 måneders alderen, hvis der er indtruffet favorable ændringer i moderens livsomstændigheder (Sroufe 1985). For det tredje ville den antagelse, at moderen responderer forskelligt (dvs. sensitivt vs. Ikke-sensitivt) overfor temperamentsmæssigt set ”nemme” versus ”vanskelige” børn – set i modsætning til antagelsen om at sikker, afvisende og overinvolveret tilknytningsstil er specifikke og stabile træk hos børnene medføre, at handicappede, syge og på anden måde ”vanskelige” børn ikke skulle have den samme sandsynlighed for at blive klassificerede som trygt tilknyttede som andre børn i en lav-risiko gruppe, hvilket de har (van Ijzendoorn, Goldberg, Kranenburg & Frenkel 1992).
Til slut anfører Hesse (1999), at hvis barnets temperament påvirker barn-forældre relationen på måder der er relevante i forhold til barnets tilknytningsstatus, så skulle det være vanskeligere at forudsige barnets adfærd i Strange Situation Test ud fra forældrenes AAI (Adult Attachment Interview) før end efter barnets fødsel. Imidlertid viser van Ijzendoorns (1995) meta-analyse at barnets Strange Situation Test overfor moderen hhv. faderen lige vel kan forudsiges ud fra AAI foretaget før som efter barnets fødsel.
Ovennævnte overvejelser angår klassifikation af tilknytning i barndommen set i relation til voksnes tilknytning. Vi må imidlertid også se på den voksnes tilknytning per se. I de sidste 25 år er der foretaget en omfattende forskningsindsats med henblik på at dokumentere en sammenhæng mellem tilknytning og temperament, såvel inden for børneområdet som inden for voksenområdet (Goldsmith & Harman 1994). En undersøgelse af 83 hollandske mødre med et spørgeskema til udredning af 3 temperamentsdimensioner: Emotionalitet, aktivitet og omgængelighed (Buss & Plomin 1984), viser, sammenholdt med AAI, ingen signifikante relationer (DeHaas, Bakermans-Kranenburg & van Ijzendoorn 1994). Dog kan der stilles spørgsmål ved det genetiske grundlag for Buss og Plomins temperamentsdimensioner. Herværende undersøgelse vil anvende Cloninger’s (1987) temperamentsdimensioner, som er genetisk og neurofysiologisk funderet (Cloninger 2004).
Imidlertid anfører Fonagy (Fonagy 2003; Fonagy et al 2002), at den nyeste forskning indenfor adfærdsgenetikken har stærke argumenter for, at den sociale påvirkning i barndommen kun kan tillægges forsvindende betydning (Scarr 1992; Rowe 1994), men ender dog op med at konstatere:
”I now intend to argue that the case for reducing the emphasis on parenting, particularly the emphasis on early attachment relationships, is based on false evaluation of behavior genetics data. I will also suggest that perhaps in the past our emphasis on the role of parenting was somewhat naïve in trying to see the parents’ influence simply in terms of relationship quality, or in terms of mechanisms of internalisation, introjection, identification and so forth. …early attachment experiences may well be key moderators of the expression of individual genotype, and…that the primary evolutionary function of attachment may be its contribution to the ontogenetic creation of a mental mechanism that could serve to moderate psychosocial experience relevant for gene expression.” (Fonagy 2003, p. 218)
Der er således sket en ændring i opfattelsen set i forhold til Bowlby’s (Bowlby 1969) oprindelige antagelse om tilknytning som en genetisk bestemt funktion, hen imod at opfatte tilknytning som en modererende funktion, der har medindflydelse på udformningen af fænotypen sammen med andre tidlige psykosociale forhold. Dette medfører igen, at sandsynligheden øges for en indflydelse fra temperamentet, idet temperamentet, som tidligere nævnt, overvejende er genetisk bestemt (Cloninger 1987; Cloninger 2004) og dermed skulle være primær i forhold til tilknytning.
Til yderligere styrkelse af denne antagelse anfører Cloninger (2004), at ud fra den oprindelige hypotese var antagelsen, at temperamentet ville kunne forudsige udviklingsmønstret for personligheden, men i virkeligheden fandt undersøgerne (Constantino, Cloninger et al. 2002), at temperamentsdimensionerne hovedsagelig er uafhængige af alder, psykoterapi og farmakoterapi. Der skulle således foreligge mulighed for at bestemme en årsagssammenhæng mellem temperament og tilknytning.
Design
Undersøgelsespopulationerne består af Universitetsklinikkens (Aalborg Universitet) population af klienter for året 2006, som ved starten af behandlingen anmodes om at udfylde nedennævnte spørgeskemaer. Udfyldelse af skemaerne har ingen indflydelse på klienternes behandling, og resultaterne anvendes ikke ved assessment af klienterne. Det er derfor – ifgl. telefonsamtale med Sekretariatet for Videnskabsetisk Komité, Anni Olsen – ikke nødvendigt at indhente komiteens tilladelse til udførelse af undersøgelsen.
Videre anmodes de studenterterapeuter, som er udtaget til at virke i Universitetsklinikken om at udfylde samme spørgeskemaer.
Sluttelig anmodes de studerende på 6. sem. i 2006 om ligeledes at udfylde skemaerne.
Følgeskrivelser
Der udarbejdes to følgeskrivelser, som vedlægges spørgeskemaerne. En følgeskrivelse tilpasset til klienterne og en følgeskrivelse tilpasset til de studerende. Følgeskrivelserne vedlægges som bilag 1 og 2.
Undersøgelsesinstrumenter
Undersøgelsen udføres som en rating-scale undersøgelse med selvbeskrivende spørgeskemaer. Cloninger’s TPI (Temperament and Character Inventory, Cloninger 1987; Cloninger & Svrakic 1993; Cloninger & Svrakic 2000) anvendes som det ene spørgeskema. TCI er en videreudvikling af Cloninger’s spørgeskema TPQ (Tridimensional Questionnaire, Cloninger 1986, 1987), som består af tre personlighedsdimensioner (novelty seeking, harm avoidance og reward dependence), som skulle være genetisk uafhængige indbyrdes. Modellen blev senere udvidet til at omfatte i alt syv personlighedsdimensioner, nemlig persistence, som sammen med de tre ovennævnte dimensioner tilsammen danner temperamentet. Temperamentet manifesterer sig meget tidligt i udviklingen og er formodentlig genetisk betinget (Cloninger 2004, s. 39 ff.). Tillige er tilføjet tre karakterdimensioner: Selfdirectedness, coperativeness og self-transcendence, som modnes gennem social påvirkning og kommer til udfoldelse gennem hele livet. Disse 3 karakterdimensioner skulle antages at co-variere med Adult Attachment Scale.
Collins og Read’s AAS (Adult Attachment Scale, Collins & Read 1990) indeholder tre subskalaer, som hver består af 6 items. De tre subskalaer er nærhed (close), afhængighed (depend) og angst (anxiety). Skalaen for nærhed måler graden af veltilpashed, som personen føler ved nærhed og intimitet. Skalaen for afhængighed måler en persons tillid til, at andre mennesker vil være til rådighed, når personen har behov derfor. Subskalaen for angst måler den grad af bekymring en person udviser i forbindelse med muligheden for at blive afvist eller ikke elsket.
AAS er baseret på Hazan & Shaver’s (1987) kategoriale målemetode, men Bartholomew’s (1990) inddeling i fire tilknytningstyper (autonom, ambivalent, afvisende og disorganiseret, i overensstemmelse med Adult Attachment Interview) på grundlag af AAS, vil blive anvendt i undersøgelsen ud fra den reviderede udgave af AAS (Collins 1996).
Undersøgelsesinstrumenterne vedlægges som bilag 2 (AAS) og bilag 3 (TCI).
Metode
Tre grupper af probander:
Klienter i Universitetsklinikken, 2006. Spørgeskemaer udleveres af studenterterapeuterne til de klienter, som ønsker at deltage i undersøgelsen. Undersøgelseskode: K1a, K1b, K2a, K2b, K3a….Knb. Idet der er to klienter for hver studenterterapeut.
Studenterterapeuter i Universitetsklinikken, 2006. Spørgeskemaer udleveres til studenterterapeuter i sæt sammen med skemaerne til klienter. Undersøgelseskode: ST1, ST2, ST3…Stn, således at der matches med klientkoder K1a/K1b/ST1, K2a/K2b/ST2, K3a/K3b/ST3…Kn/STn. Hvilket yderligere giver mulighed for at sammenligne dropout raten for kombinationer mellem forskellig tilknytningsstil hos klienter og studenterterapeuter.
Studerende på 6. semester psykologi, 2006. Spørgeskemaer udleveres i forbindelse med en forelæsning.
Materialet indsamles februar-marts 2006
Der søges om midler til assistance til statistisk bearbejdningen af materialet, samt til porto, kuverter og kopiering af spørgeskemaer.
Litteratur
Bowlby, J. (1969). Attachment and loss, vol. 1: Attachment. London. The Hogarth Press and the Institute of Psycho-Analysis.
Buss, A.H. & Plomin, R. (1984). Temperament: Early developing personality traits. Hillsdale, NJ: Erlbaum.
DeHaas, M.; Bakermans-Kranenburg, M. & van Ijzendoorn, M.H. (1994). The adult attachment interview and questionnaires for attachment style, temperament, and memories of parental behavior. Journal of Genetic Psychology, 155, 471-486.
Cloninger, C.R. (1986). A unified biosocial theory of personality and its role in the development of anxiety states. Psychiatric Developments, 3, 167-226.
Cloninger, C.R. (1987). A systematic method for clinical description and classification of personality variants: A proposal. Archives of General Psychiatry, 44: 573-587.
Cloninger, C.R. (2004). Feeling Good. The Science of Well-Being. Oxford: Oxford University Press.
Cloninger, C.R. & Svrakic, D.M. (1993). A psychobiological model of temperament and character. Archives of General Psychiatry,50: 975-990.
Cloninger, C.R. & Svrakic, D.M. (1997). Integrative psychobiological approach to psychiatric assessment and treatment. Psychiatry, 60, 120-141.
Cloninger, C.R. & Svrakic, D.M. (2000). Personality disorders. IN: Sadock, B.J. & Sadock, V.A. (eds.). Comprehensive textbook of Psychiatry. New York: Lippincott Williams and Wilkins. p. 1723-1764.
Collins, N.L. (1996). Working models of attachment: Implications for explanation, emotion, and behavior. Journal of Personality and Social Psychology, 58, 810-832.
Collins, N.L. & Read, S.J. (1990). Adult attachment, working models and relationship quality in dating couples. Journal of Personality and Social Psychology, 58, 644-663.
Constantino, J.N.; Cloninger, C.R. (2002). Application of the seven-factor model of personality to early childhood. Psychiatry Research, 109, 229-243.
Fonagy, P. (2003). The development of psychopathology from infancy to adulthood: The mysterious unfolding of disturbance in time. Infant Mental Health Journal, 24(3),212-239.
Fonagy, P.; Gergely, G.; Jurist, E.L. & Target, M. (2002). Affect Regulation, Mentalization, and the Development of the Self. New York: Other Press.
Fox, N.A.; Kimmerly, N.L. & Schafer, W.D. (1991). Attachment to mother/attachment to father: A meta-analysis. Child Development, 62, 210-225.
Hazan, C. & Shaver, P. (1987). Romantic love conceptualised as an attachment process. Journal of Personality and Social Psychology, 52, 511-524.
Goldsmidt, H.H. & Harman, C. (1994). Temperament and attachment: Individuals and relationships. Current Directions in Psychological Science, 3, 53-57.
Hesse, E. (1999). Adult attachment Interview: Historical and current perspectives. IN: Cassidy, J. & Shaver, P.R. (eds.). Handbook of attachment. Theory, research, and clinical applications. New York: The Guilford Press.
Main, M. (1996). Introduction to the special section on attachment and psychopathology: II, Overview of the field of attachment. Journal of Consulting and Child Psychology, 64, 237-243.
Main, M. & Goldwyn, R. (1991). Adult attachment classification system, version 5. Berkeley, CA: University of California, Berkeley.
Main, M. & Goldwyn, R. (1994). Adult attachment classification system, version 6.0. Berkeley, CA: University of California, Berkeley, unpublished manuscript.
Rowe, D. (1994). The limits of family influence: Genes, experience, and behavior. New York: Guilford Press.
Scarr, S. (1992). Development theories for the 1990s: Development and individual differences. Child Development, 63, 1-19.
Sroufe, L.A. (1985). Attachment classification from the perspective of infant-caregiver relationships and infant temperament. Child Development, 56, 1-14.
Van Ijzendoorn, M.H. (1995). Adult attachment representations, parental responsiveness, and the infant attachment: A meta-analysis on the predictive validity of the Adult Attachment Interview. Psychological Bulletin, 117, 387-403.
Van Ijzendoorn, M.H.; Goldberg, S.; Kranenburg, P.M. & Frenkel, O.J. (1992). The relative effect of maternal and child problems on the quality of attachment: A meta-analisis of attachment in clinical samples. Child Development, 63, 840-858.
Van Ijsendoorn, M.H. & DeWolff, M.S. (1997). In search of the absent father – meta-analysis of the infant-father attachment: A rejoinder to our discussion. Child Development, 68, 604-609.
Vaughn, B.E. & Bost, K.K. (1999). Attachment and Temperament. Redundant, Independent, or Interacting Influences on Interpersonal Adaption and Personality Development? IN: Cassidy, J. & Shaver, P.R. (eds.). Handbook of attachment. Theory, research, and clinical applications. New York: The Guilford Press.
| Status | Igangværende |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 19/05/2010 → … |
Finansiering
- <ingen navn>