Rammer for en mulig universel design vejledning: et pilotprojekt

Tilgængelighed til byggeri reguleres gennem byggelovgivningen. Der er igangsat en revision af bygningsreglementet (BR), som skal forenkle og forkorte reglementet. Det er ikke tidligere i en dansk kontekst redegjort for, hvordan man kan konkretisere principperne for Universel design i en vejledning eller strategi for et byggeri. I forlængelse af revisionen af Bygningsreglementet opstår der et behov for at udvikle en vejledning i, hvordan man i praksis kan arbejde med at sikre at et byggeri efterlever Universel design principper, både konkret og filosofisk

Projektets formål er at udarbejde en analyse af hvilke overvejelser og diskussioner, der bør danne afsæt for en mulig vejledning og/eller strategi for Universel design i et byggeri, samt pege på hvordan den kan udarbejdes. Projektet er derfor et pilotprojekt, der betragtes som et udviklingsprojekt. Projektet forventes at danne afsæt for det videre arbejde med udviklingen af en mulig vejledning i Universelt Design i byggeriet, samt udviklingen af SBi’s web portal om Universelt Design i byggeriet.

Projektet inkluderer følgende aktiviteter:
1. litteraturstudie af begrebshistorie og begrebsfortolkning samt eventuelle internationale eksempler på tilsvarende type vejledning.
2. workshop med udvalgte rådgivere.
3. diskussion og analyse af form og indhold samt detaljeringsniveau i en mulig vejledning for UD i byggeriet.
4. analyse af rammerne for en UD vejledning samt relation til bla. en mulig UD strategi for byggeprojekter.
5. workshop med udvalgte rådgivere
6. afrapportering.

Projektet gennemføres for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen som del af AAU's rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening inden for det byggede miljø, som varetages af SBi.

Projektet udpeger fem centrale temaer som er særlig relevante at diskutere og konkretisere i forbindelse med en universel design vejledning i dansk kontekst. Det drejer sig om begrebsdefinition, brugerforståelse, proces, løsning og formidling.

I forhold til begrebsdefinition er det tydeligt, at der er behov for at begreberne universel design og tilgængelighed konkretiseres, og måske defineres, hver for sig og i forhold til hinanden. De to begreber repræsenterer helt forskellige tilgange til brugerforståelse, løsningsforståelse og værdiforståelse. Forskellene fremgår både i teori og i praksis, men nogle er mere tydelige end andre, og behovet for en konkretisering af netop forskellene tydeliggøres af risikoen for,at de med tiden mister deres forskelle. Dermed vil man risikere at miste muligheden for at udvikle nye tilgange, nye metoder og nye løsninger gennem universel design begrebet.

Brugerforståelsen er en af de centrale forskelle mellem de to begreber, og universel design tilbyder en ny og inkluderende brugerforståelse, som nedbryder opdelingen i brugerne som ’med og uden handicap’. Dermed tilbyder begrebet også en mulighed for at minimere stigmatisering og eksponering af handicappede brugere i det byggede miljø. Men en konkretisering af brugerforståelsen peger også på et behov for at formidle og forstå brugerbehovene på en ny og innovativ måde.Et væsentligt element i arbejdet med universel design, er konkretiseringen af, at indsatsen i lige så høj grad bør fokusere på proces som på løsning. Tidsplaner, skala, samarbejdsformer, vidensdeling ognye processuelle tilgange til hvornår, og hvordan man forholder sig til universel design i et projektforløb, tegner til at have afgørende betydning for graden af universel design i den endelige løsning. Det er derfor afgørende, at man forstår, at universel design handler om proces og løsning i en ligeværdig relation. Og det peger på et behov for at udvikle metoder og best-practice cases i forhold til processen.

Når begreberne universel design og tilgængeligheder markant forskellige i forhold til både brugerforståelse og procestilgang, er de også væsentlig forskellige i løsningsforståelse og –fortolkning. Tilgængelighed forstås primært som en regelbaseret løsningtilgang, der imødekommer minimumskravene i Bygningsreglementet og ivaretager handicappede brugere. Universel design, er derimod endnu nyt i dansk kontekst, og med afsæt i en brugerforståelse, der inkluderer alle brugere, og ikke opdeleri minoritets-og majoritetsgrupperinger, peger begrebet på en mulighed for også at forstå løsningen med en åben og bred tilgang. Både teori og praksis peger på, at universel design tilbyder mulighed for, at løsningen kan fortolkes som ’et katolog af løsninger, der tilsammen imødekommer høj diversitet i brugerbehov’. Videre tilbyder universel design også muligheden for at diskutere løsninger i forhold til kontekst og typologi i langt højere grad end tilgængelighed gør det. Der er derfor også peget på muligheden i at udvikle flere niveauer af best-practice afhængigt af netop kontekst, kompleksitet og funktion/typologi. Der er altså et stort potentiale i at udvikle og formidle dette væsentlige paradigmeskift i løsningsforståelsen. Også i dansk kontekst.

Formidling er udpeget som et afgørende og til dels undervurderet, element i forhold til universel design og en mulig vejledning i universel design i byggeriet. Der peges på et udpræget behov for at formidlingen skal være digital, løbende opdateret og med mulighedfor at tilbyde viden og inspiration i flere niveauer, afhængigt af hvilken rolle brugeren har i byggekæden. Det er væsentligt, at formidlingen af universel design afspejler den forskel begrebet repræsenterer i forhold til tilgængelighed, og der peges derforogså på behovet for at nytænke og udvikle helt nye formidlingstilgange. Særligt understreges det,at begrebet skal formidles som et værdibaseret, holdningsændrende og helt anderledes begreb end tilgængelighed.

Samlet set lægger projektets fund sig i en naturlig forlængelse af tidligere projekter og undersøgelser,som er foretaget af Forskningsgruppen i universel design og tilgængelighed på SBi AAU, og understøtter såvel som nuancerer fundende i en konstruktiv og fremadrettet tilgang.