Projektdetaljer
Beskrivelse
Short Description of Content
Analyserapport af industrisamarbejdsaftalers indflydelse på udvikling af forsvarsrelaterede kapabiliteter i danske virksomheder
Project Categorisation
Senior
Responsible Participants at the Department
Ass. Professor PhD Stig B. Taps
Project Partnerships
Center for Underleverandører, Birk Centerpark 40, 7400 Herning
Direktør Anton Villadsen
Project rationale
Det danske forsvar anskaffer årligt nyt materiel for gennemsnitligt omkring 2,5 mia. d.kr. Økonomi- og erhvervsministeren har bemyndigelse til at udstede regler for industrisamarbejdsaftaler. En sådan aftale forpligtiger en udenlands våbenproducent til at lægge ordre hos danske virksomheder for det beløb, Forsvaret har indgået kontrakt om. Der er en beholdning på omkring 6. Mia kr som udenlandske våbenleverandører er forpligtiget til at placere ordre for hos danske virksomheder. Denne beholdning af modkøbsforpligtigelser forventes at vokse til omkring 10 mia. kr. årligt. Analyserapporten formål er at undersøge danske virksomheders forsvarsrelaterede kapabiliteter og deres attraktivitet som modkøbsydelse i industrisamarbejdsaftaler.
Project Content
Rapporten skitserer beslutningskompleksiteten i Forsvarets materielanskaffelse og virksomheders vanskeligheder med at blive inddraget i udviklingsforløb eller anskaffelsesforløb af forsvarsmateriel.
Rapporten afdækker udbuddet af kapabiliteter danske virksomheder besidder, som våbenleverandører til Forsvaret kan efterspørge i deres søgning efter at få afviklet modkøbsforpligtigelser. Danske virksomheder har kapabiliteter på omkring 1,5 mia. kr. årligt, som der indgås modkøbsaftaler for. Små 20 danske virksomheder tegner sig for mere end 80% af de årlige modkøbsaftaler.
Undersøgelsen viser, at ikke findes en afgrænset dansk forsvarsrelateret industri. Virksomhedernes produktkompetencer er spredte, uden sammenhængskraft og er karakteriseret ved et ressourcegrundlag organisatorisk, teknologisk og funktionelt, der kun i begrænset omfang efterspørges af udenlandske våbenleverandører.
Rapporten viser, at industrisamarbejdsaftaler ikke retter sig mod skabelse af videns- og læringsmiljøer der fremmer danske virksomheders teknologiske niveau, markedsadgang og samarbejde med udenlandske leverandører af forsvarsmateriel.
Rapporten foreslår etablering af et efterspørgselsdrevet drevet innovationssystem, som igangsætter vidensudvikling og opbygning af internationale læringsmiljøer, hvor SMR aktivt inddrages i innovationsprocessen. Med fokus på udvikling, verifikation og dokumentation af forsvarsrelaterede kapabiliteter og overførelse og implementering af videns- og læringsmiljøer til danske virksomheder, skabes fundamentet for en dynamisk udvikling af forsvarsrelaterede kapabiliteter, våbenleverandører vil efterspørge.
Economic Estimates and Financial Sources
Projektperiode: 1 januar 2007 til 30. August 2008.
Projektet har modtaget financiel støtte fra ForskerKontakten under reference nr. 40121
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 31/12/2008 → 31/12/2008 |
Finansiering
- <ingen navn>