Definitioner af gene omfatter ofte både følesesmæssige ('ulempe', 'ubehag') og erkendelsesmæssige ('inteferens','indblanding') aspekter. Hovedspørgsmålet i det videnskabelige arbejde er, om bedømmelser af genen ved lyde, som får fuld opmærksomhed, er forskellig fra bedømmelse af genen af de samme lyde, når de er i baggrunden, mens en opgave udføres. Opgaven er en hukommelsesopgave, som kræver en ordnet genkaldelse af visuelt præsenterede tal. Bedømmelser af gene bliver først indsamlet ved fuld opmærksomhed, derefter ved lav opmærksomhed under opgaven. Andre videnskabelige spørgsmål beskæftiger sig med, om oplevelsen af interferens i en opgave påvirker efterfølgende (ved fuld opmærksomhed) bedømmelser af ubehag, hvad indflydelsen af lydens varighed er, og hvordan man indføjer opmærksomhed og interferens som bestemmende variable ved bedømmelse af lydkvalitet. (Centerkontrakt)