Sikring af væsentlige bevaringsværdier i lokalsamfundet: museumsarbejde mellem bevaring og formidling.

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Museer har gennem århundreder interageret med verden omkring sig og har bestræbt sig på at udgøre en forskel i det lokale, nationale eller globale samfund, de fandt sig placeret i. Men hvad sker der, når kulturhistoriske museer bevæger sig uden for murene for at påvirke den fysiske planlægning i lokalsamfundet? Og hvad sker der, når museumsinspektører og -formidlere bevæger sig ud i landsbyer og stationsbyer for at formidle og diskutere den lokale kulturarv med borgere i forsøg på at få dem til at se, bruge og bevare både materielle og immaterielle kulturarvsværdier?

    Forskningsprojektet søger at besvare disse spørgsmål via følgeforskning med specielt fokus på en række kulturhistoriske museer i Region Midt og Nord. Projektets resultater er relevante i en aktuel dansk situation, hvor museers samarbejde med kommuner (i form af det såkaldte Kapitel 8-arbejde) skal medvirke til, at væsentlige bevaringsværdier i landskabet sikres for fremtiden. Når museumsprofessionelle inden for bevaring, registrering og formidling mobiliseres til dette formål handler det om at afdække bevaringsværdier, men til tider også om at afsøge om der vil være lokal opbakning og praksisser der kan hjælpe til at gøre bevarelsen af bestemte bygninger og miljøer levende og relevant. Nogle museer arbejder yderligere proaktivt på at skabe bevidsthed om betydningen og relevansen af forskellige konkrete kulturarvsværdier i lokalområdet.

    StatusAfsluttet
    Effektiv start/slut dato01/05/201501/12/2021

    Fingerprint

    Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.