Social kapital og underklassefænomener

Social kapital, social tillid og social sammenhængskraft er blevet vigtige temaer for samfundsvidenskaberne. Interessen er forståelig. Specielt tilliden mellem borgerne er en velfærdsgevinst i sig selv, den kan "smøre" økonomien (ved at reducere transaktionsomkostninger) og den kan gøre demokratiet mere effektivt (da borgere stoler på kollektive ordninger). Temaerne aktualiseres yderligere af det stigende antal indvandreres indpasning i nationalstaten.

Projekt tager sit udgangspunkt i de betydelig tværnationale forskelle i borgernes tillid til hinanden. Danskerne og de øvrige nordiske folkeslag er verdensmestre i denne type tillid. Derfor har de såkaldte universelle velfærdsstater påkaldt sig stor opmærksomhed i diskussionen om social kapital. Et andet interessant fænomen er, at tilliden mellem borgerne er faldende i USA og flere andre såkaldte residuelle velfærdsstater. Den udvikling har været genstand for en stor amerikansk debat.

Projektet arbejder med en antagelse om, at begge disse fænomener er knyttet til den kulturelle distance mellem "majoriteten" og "bunden". En sådan "bund" kan f.eks. indkredses til langtidsledige eller de ti procent i bunden af indkomstfordelingen (blandt 18 - 60 årige). Antagelsen er således, at den ekstremt høje grad af tillid i Danmark og de øvrige nordiske lande delvist skyldes fraværet af en kulturelt distinkt underklasse. Og den forsat høje grad af tillid er vidne om, at den stigende indvandring ikke (på kort sigt) har ændret de nordiske lande i så henseende. Omvendt er projektets udgangspunkt, at faldet i tillid mellem borgerne i residuelle velfærdsstater kan skyldes stigende ulighed, tilbagerulning af velfærdsprogrammer og negativ italesættelse af "bundgrupperne".