Sprogvidenskabeligt feltarbejde med sproget berta i Etiopien

Beskrivelse

Periode: 22. april - 4. juni 2002. Berta er et næsten ubeskrevet sprog, som tales i Benishangul-Gumuz Regional State i det vestlige Etiopien. Den regionale regering ønsker at udvikle dette og andre regionale sprog til skriftsprog til brug på de første trin af uddannelsessystemet. En af forudsætningerne for at det kan lade sig gøre er at der tilvejebringes sprogvidenskabeligt holdbare beskrivelser af sprogene. Projektet har derfor til formål at udarbejde en sådan beskrivelse af berta, herunder en beskrivelse af dets lydsystem, grammatiske opbygning og ordforråd samt dets dialektale variation. Dette gøres på grundlag af sprogvidenskabeligt feltarbejde med informanter i området med udgangspunkt i byen Asosa, som er regionens administrative centrum. Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Nordiska Afrikainstitutet. Eksterne samarbejdspartnere: Education Bureau og Culture, Tourism and Information Bureau i Benishangul Gumuz National Regional State, Etiopien.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato22/04/200204/06/2002