Strategisk miljøvurdering i energisektoren

Projektdetaljer

Beskrivelse

Ph.d.-projektet omhandler strategisk miljøvurdering (SMV) i den danske energisektor. Aktørerne i energisektoren står overfor væsentlige, strategiske beslutninger i forhold til klimaændringer, vedvarende energi og udtømning af fossile ressourcer. SMV er i den henseende et vigtigt værktøj til at integrere miljø i disse beslutninger.

Projektet er medfinansieret af Energinet.dk (der bl.a. er ansvarlig for udviklingen af den overordnede energiinfrastruktur) og udgangspunktet er implementering af SMV i Energinet.dk. Projektet har derfor to sideløbende og afhængige formål: At bidrage til udarbejdelsen af en SMV-metode til de særlige karakteristika i energisektoren på baggrund af SMV litteraturen samt at bidrage til SMV litteraturen med udgangspunkt i erfaringer fra projektet.

Forskningstilgangen er derfor baseret på deltagelse og inspireret af aktionsforskningen. Det første år af projektet vil være med fast arbejdsplads i Energinet.dks hovedkontor i Erritsø med deltagelse i planlægnings- og vurderingsprocesser.

Særlig vægt lægges på betydningen af den kontekst, som SMV udarbejdes i, samt betydningen af den sociale interaktion i og omkring SMV processer.

På det teoretiske plan arbejdes der i projektet med teori om beslutningsprocesser (især March), læring og viden (Argyris, Chiva, Choo), samt især Weicks teorier om sensemaking og organizing.

StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/08/200806/11/2011

Samarbejdspartnere

  • Energinet SOV (Projektpartner)

Finansiering

  • <ingen navn>

Emneord

  • Strategisk miljøvurdering
  • SMV
  • energi
  • energisektor
  • Weick
  • March
  • Energinet.dk
  • miljø

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.