Beskrivelse

Strukturreformen betyder nye udfordringer for ledelse og medarbejdere i de institutioner, som hidtil har haft samarbejde med de forskellige amter. Hvad de består i, hvordan de bedst håndteres og af hvem, ligger ikke fuldstædigt fast; men der er næppe nogen tvivl om, at kommunikation og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere er af central betydning.

Projektet foregår i et samarbejde med en sådan behandlerinstitution. I institutionens strategiplan har ledelsen taget en del beslutninger om rammerne og lægger samtidig op til en proces, hvor der skal ske en drøftelse og diskussion med medarbejderne. Formålet med projektet er, at både ledelse, medarbejdere og forskere bliver klogere på kommunikation og medarbejderindflydelse. Centrale spørgsmål er: Hvordan bliver der faktisk kommunikeret, og hvilken indflydelse har det? Hvad er det for en medarbejderinvolvering, henholdsvis ledelsen og medarbejderne ønsker? Hvilken form (orientering, høring, diskussion, forhandling eller beslutning) ønsker man og på hvilke områder? Hvilke dilemmaer kan der være forbundet hermed, og hvordan kan de håndteres?

Undersøgelsen vil bestå af interviews med ledelse, medarbejderrepræsentanter og nogle medarbejdere for at samle op på hidtidige erfaringer og forventninger til fremtiden samt ønsker til samarbejdsrelationer, ledelsesformer og medarbejderinvolveringsgrad. Endvidere vil der blive foretaget analyser af, hvordan man på møder taler sammen om de ændringer, der har fundet sted og dem, som kan være undervejs. Da projektet har udgangspunkt i aktionsforskning vil der løbende være refleksioner sammen med deltagerne med det formål at undersøge muligheder for at forbedre kommunikationen og afklare ønsker, forventninger og eventuelle misforståelser.

StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato19/05/2010 → …

Finansiering

  • <ingen navn>