Tidsafhængig integration af loudness

Først på det seneste er modeller for stationær loudness blevet udvidet til også at kunne behandle ikke-stationær lyd. En del af grundlaget for disse modeller er midlertidige antagelser, som bør underbygges af yderligere forsøg. Med det endelige mål at teste og udvide nuværende modeller for loudness er der forberedt en række forsøg, for at undersøge den tidsafhængige vægtning lyttere implicit bruger, når de bedømmer samlet loudness af en kort lyd, der varierer i styrke. Resultater fra det første forsøg viser, at lyttere ikke bruger en middelværdi, som det f.eks. er antaget i konventionelle algoritmer til støjberegning. I stedet synes lyttere a lægge specielt vægt på starten af en lyd. Der er dog store individuelle forskelle. Dette antyder, at vurderingen af den integrerede loudness foregår på et højt kognitivt niveau. Hvis dette er tilfældet, sætter det spørgsmålstegn ved den måde, de fleste modeller behandler integration af loudness. Der er udført en række forsøg, som går yderligere i dybden med denne problemstilling. I et efterfølgende forsøg blev det fundet at tydelig skift i midten af en lyd bevirker at det segment af lyden med det tydelige skift vægtes stærkere. Også dette indikerer at loudnessintegration sker på et relativt højt kognitivt niveau. De fundne effekter er ikke kompatibel med eksisterende loudnessmodeller. Kærnen i loudnessmodeller involverer en tidskoefficient, som beskriver den tidsafhængige integration. Typisk findes tidskoefficienten ved hjælp af forsøg, hvor forsøgspersonen skal detektere en kort pause i et støj signal, eller i forsøg hvor det måles hvordan et støjsignal maskerer et efterfølgende signal eller i forsøg hvor forsøgspersonen skal detektere amplitude modulation. Gyldigheden af denne fremgangsmåde blev undersøgt i to forsøg. I det første skulle forsøgspersoner identificere lyde med forskellige egenskaber for den tidsafhængige variation, men med identisk amplitudespektrum. Tidsudstrækningen af lydene blev varieret, og på denne måde blev der opnået mål for tidsopløsningen i forsøgspersonernes lydopfattelse. Under visse betingelser i forsøget blev mønstret som lytterne skulle identificere indrammet i støj. Den tilføjede støj reducerede forsøgspersonernes ydeevne dramatisk. Meget mere end hvad man kunne forvente ud fra traditionelle integrationsmodellerer (sliding window integrator). Også dette antyder at der er involveret kognitive processer på højt niveau, som der normalt ikke tages hensyn til når tidsopløsningen af hørelsen måles. I det andet forsøg blev der funder ekstremt korte (~0.06 ms) tidskoefficienter, når mønstret der skulle identificeres havde visse egenskaber. Det antyder at der er involveret flere trin, med forskellige kritiske tidskoefficienter, i lydopfattelsen.