Triple Vest

  • Madsen, Svend Ole (Projektdeltager)
  • Morell, Tove Nørgaard (Projektdeltager)
  • Tetzschner, Helge (Projektdeltager)
  • Dam, Erik (Projektdeltager)

    Projektdetaljer

    Beskrivelse

    Triple Vest

    ”Triple Vest” er et tværinstitionelt samarbejde mellem Syddansk Universitet campus Esbjerg (SDU), Aalborg Universitet Esbjerg (AAUE) og EU Vest. Projektet er et pilotprojekt og er finansieret af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (221,500 i august 2004 og igen primo 2005)

    Triple Vest projektet har til formål at gennemføre flerfaglige pilotprojekter i regionens virksomheder med studerende fra AAUE og SDU, så vi undersøger og eventuelt synliggør, hvordan et samarbejde med vidensinstitutioner kan være et væsentligt bidrag til den enkelte virksomheds udvikling. Endvidere skulle projektet bygge bro mellem det erhvervsøkonomiske bachelorstudium (HA) på SDU og software konstruktionslinien på AAUE. Triple Vest projektet omfattede derfor for det første et forsøgsforløb med fælles projektarbejde i virksomheder for studerende fra AAUE og SDU, der blev gennemført i efterårssemesteret 2004, og for det andet en eksplorativ undersøgelse af virksomhedernes vurdering af samarbejde med studerende og universiteter.

    Evalueringen peger på at der er et gunstigt potentiale for samarbejde mellem vidensinstitutioner og virksomheder som det forsøgte.

    Med baggrund i virksomhedernes meget positive vurdering af samarbejdet med studerende med IT-mæssig baggrund (her software konstruktion) og studerende med en forretningsmæssig indsigt, anbefales det at videreføre samarbejdet for at få undersøgt mulighederne for at skabe en ny uddannelse, der er kendetegnet ved, at den klart matcher de specielle behov, der eksisterer i mindre virksomheder. Derved søges opnået to forhold. For det første tilføres de mindre virksomheder relevant og brugbar viden. For det andet skabes et jobmarked for akademikere inden for et område, som har tradition for kun at ansætte få medarbejdere med videregående uddannelse.

    Evalueringen er blevet fremlagt for ledelserne på SDU og AAUE og der blev opfordret til at fortsætte samarbejdet.


    Deltagere
    • Sven Ole Madsen, SDU
    • Helge Tetzschner, SDU
    • Erik Dam, EU Vest
    • Tove Morell, AAUE – afdelingen for Software og Medie Teknologi
    • Susanne Theils, AAUE – Afdelingen for Software og Medie teknologi (projektkoordinator)
    StatusIgangværende
    Effektiv start/slut dato19/05/2010 → …

    Finansiering

    • <ingen navn>