Udvikling af planlægningsredskaber for drikkevandsområder / Development of interactive educational material

  • Thaysen, Jan Nymark (Projektdeltager)
  • Sørensen, Esben Munk (Projektdeltager)

Projektdetaljer

Beskrivelse

Projektet omhandler de af amterne udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser. En landsdækkende analyse skal beskrive drikkevandsområderne, bl.a. deres overlap med andre udpegninger, herunder fredninger, skovrejsning, særligt følsomme landbrugsområder, habitatområder, generelle beskyttelser i medfør af naturbeskyttelsesloven, økologiske netværk m.m. Perspektiverne for udviklingen i et mindre antal udvalgte drikkevandsområder, herunder de særlige indsatsom- råder, beskrives i forhold til forskellige forvaltnings- og reguleringsalternativer, mulighederne i den nye fælles landbrugspolitik, Agenda 2000 samt i forhold til op- fyldelse af supplerende funktioner, herunder miljø- og naturbeskyttelse, udover drikkevandsbeskyttelse. Projektet skal føre til udvikling af forslag til hvordan den videre planlægning for drikkevandsområderne kan tilrettelægges metodemæssigt. Indsatsområdernes indplacering i regionplansprocessen og regionplanerne analyseres som en del af projektet. På kort sigt skal projektet give overblik over hvordan drikkevandsområderne relaterer sig til de vigtigste udpegninger i jordbrugslandskabet. Desuden vil der inden for projektets første halvdel kunne peges på de planlægningsmæssige problemstillinger, der især knytter sig til drikkevandsområderne. Ved afslutningen vil projektet levere resultater, der kan anvendes ved udviklingen af den amtslige detailplanlægning, som de kommende år bliver aktuel både for drikkevandsområderne generelt, og for de særlige indsatsom- råder inden for drikkevandsområderne. Teoretisk vil projektet indgå i opbygningen af en generel forståelse af de fysiske planlægningsopgaver og muligheder. Projektet er finansieret af Ministeriet for Fødevare- erhverv, Miljøstyrelsen samt Landsplanafdelingen og gennemføres i Videnscenter for det åbne lands planlægning i perioden 1999-2001 (Esben Munk Sørensen, Jan Thaysen)
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato19/05/201019/05/2013