Aktiviteter pr. år
Projektdetaljer
Beskrivelse
Dette forskningsprojekt ønsker at afdække film- og medieproduktion i Nordjylland. Hensigten er at udvikle en registrant over vækst- og innovationsgrundlaget i regionen lige fra talentudvikling til det endelig medieprodukt. Projektet er motiveret af en vidensgruppe etableret i et samarbejde mellem Kulturforvaltningen på Aalborg Kommune, cross media-netværket Shareplay og andre mindre aktører. Vores interesse er i henhold til AAU Matchmaking at ”dække kontakt, videndeling og samarbejde mellem universitet og erhvervsliv”.
Senest har en rapport fra Den Vestdanske Filmpulje vist, at en krone givet ud til regional medieproduktion giver fire lokale kroner igen. Men der mangler viden om, hvordan dette udviklingspotentiale oparbejdes og lanceres i Nordjylland. Dette projekt vil i samarbejde med private virksomheder, offentlige institutioner og Aalborg Universitet udvikle en oversigt over, hvor den nuværende talentpleje foregår, og hvor det aktuelle produktionsmiljø i Nordjylland findes. Den analytiske del af projektet sigter efter at udvikle en regional model for, hvordan det lokale vækst- og innovationspotentiale kan styrkes med henblik på at gøre Nordjylland til en aktør i især det danske, men også det internationale medielandskab.
Projektet udvikles i samspil med forskellige uddannelsesinstitutioner, fordi det netop er her mange af talenter udklækkes og formes. En hovedkræft og kontakt for denne del af projektet er Henning Bøtner Hansen, der er formand for Dansk Medielærerforening og underviser på Frederikshavn Gymnasium. Projektet vil også inddrage medieuddannelser på AAU samt øvrige udvalgte nordjyske gymnasier og folkeskoler. Målet for de nordjyske kommuner, herunder Aalborg, der netop er trådt ind i Den Vestdanske Filmpulje, er at skabe et grundlag for den vækst, som findes i andre danske regioner. Således også med fokus på og udviklingspotentiale for medieuddannelser på og uden for AAU. Dette registrerings- og forskningsprojekt kan afdække, hvordan en medie- og kulturindustri kan målrettes og udvikles i Nordjylland. I henhold til AAU Matchmaking vil projektet etablere og indlede samarbejder mellem forskere, offentlige institutioner og virksomheder for at styrke videndeling, kompetenceopbygning og udvikling i samarbejdet mellem det offentlig og det private.
Projektet er støttet med midler fra Matchmaking Generation 2 projektet.
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/11/2013 → 30/06/2014 |
Samarbejdspartnere
- Shareplay (Projektpartner)
- Region Nordjylland (Projektpartner)
- Filmmaskinen (Projektpartner)
- Aalborg Kommune (Projektpartner)
- Hjørring Kommune (Projektpartner)
- Medielærerforeningen for de gymnasiale uddannelser (Projektpartner)
Emneord
- Medieproduktion
- Nordjylland
- vækst
- innovation
- netværk
Aktiviteter
- 1 Foredrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed
-
Local growth, international exposure: Danish TV production and regional media policies
Hansen, K. T. (Foredragsholder)
14 apr. 2015Aktivitet: Foredrag og mundtlige bidrag › Foredrag og præsentationer i privat eller offentlig virksomhed
Fil
Projekter
- 2 Afsluttet
-
Film og tv-produktion i Nordjylland – hvordan snakker det private og offentlige sammen?
Hansen, K. T. (Projektkoordinator), Christensen, J. R. (Projektdeltager), Simonsen, T. M. (Projektdeltager) & Kristensen, L. T. (CoI (co-investigator))
01/08/2015 → 31/03/2016
Projekter: Projekt › Forskning
Fil -
Is there such a thing as Danish independent film?
Hansen, K. T. (Projektdeltager)
01/02/2013 → 31/01/2016
Projekter: Projekt › Forskning
-
Deep England
Christensen, J. R., 1 jul. 2015, I: Akademisk kvarter / Academic Quarter. 10, June, s. 21-34Publikation: Bidrag til tidsskrift › Tidsskriftartikel › Forskning › peer review
Åben adgang -
Northern Jutland as an Intertextual Location: Hyperrealities in Peripheral Denmark
Hansen, K. T. & Christensen, J. R., 2015, Non-Place: Representing Placelessness in Literature, Media and Culture . Gebauer, M., Thorsøe Nielsen, H., Tödtloff Schlosser, J. & Sørensen, B. (red.). Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, Bind 7. s. 259-280 (Interdisciplinære kulturstudier).Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceeding › Bidrag til bog/antologi › Forskning › peer review
Åben adgang -
Vækst og innovation i nordjysk medieproduktion
Christensen, J. R. & Hansen, K. T., 25 mar. 2014, 1 udg. Aalborg Universitet: Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet. 58 s.Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapport › Rapport › Forskning
Åben adgangFil1206 Downloads (Pure)