Why Food Aid Persists and Food Security Recedes

Vestlige [i modsætning til de nationale NGDO'er i udviklingslandene] ikke-statslige udviklingsorganisationer (NGDO'er) har i stadig større grad fået en nøglerolle mhp at afbøde hungersnød på verdensplan. Strategierne til at bekæmpe hungersnød blev igangsat i 1950'erne som bilateral hjælp, som primært bestod i at sende fødevarer fra lande med landbrugsoverskud til mindre industrialiserede lande.

I lyset af disse bestræbelser, har vi alligevel i løbet af de sidste 50 år været vidne til en stigning i antallet af mennesker som lider af hungersnød over hele verden. Dette har medført, at mængden af litteratur, som stiller spørgsmålstegn ved effektiviteten af de fødevarebaserede tilgange til bekæmpelse af hungersnød samt NGDO'ernes rolle i denne proces, er vokset. En stor del af forskningen peger på udvikling baseret på at sikre lokale fødevareforsyninger som en mere bæredygtig form for udviklingsbistand i stedet for mere kortsigtede strategier, herunder nødhjælp i form af fødevarer. Som konsekvens heraf, har NGDO'er søgt nye veje i deres programstrategier i bestræbelserne på at bekæmpe hungersnød.  

Historisk set har Canada været en stor bidragsyder af fødevarebistand som et middel til at bekæmpe hungersnød, og canadiske NGDO'er har spillet en væsentlig rolle i denne proces. Størstedelen af de canadiske NGDO'ers udviklingsinitiativer er centreret omkring langsigtede udviklingsstrategier, som er baseret på princippet om at forbedre fødevareforsyningerne lokalt. Der er dog stadig én NGDO i dag, the Canadian Foodgrains Bank, som har bibeholdt fødevarebistand som hovedstrategi og som fortsat ekspanderer sit udviklingsbistandsprogram.

Afhandlingens empiriske kontekst er the Canadian Foodgrains Bank, som er Canadas førende udviklingsorganisation mht. fødevarehjælp. Den kontekst, som the Canadian Foodgrains Bank, siden bankens etablering i 1983, er blevet studeret i, er blevet set i lyset af det ændrede syn på bekæmpelse af hungersnød på verdensplan inden for det internationale bistandssystem. Begrebsapparatet - baseret på både Resource Dependency Theory (resourceafhængighedsteori) og Institutional Theory inden for studier af organisationer - som er blevet anvendt til at analysere historier fra nøgleinformanter, som har været involveret i disse begivenheder og således nå frem til et forklarende narrativ om de organisationsforandringer, som har fundet sted som en konsekvens af ændringer inden for bistandssystemet.

 

Dette projekt konkluderer, at hovedtemaerne i dette narrativ har forklarende værdi, når det kommer til studier organisationsforandringsprocesser i vestlige NGDO'er involveret i bekæmpelse af hungersnød. Desuden kan det løse sæt af temaer, som er blevet uddraget i fortolkningen af semi-strukturerede interviews med en udvalgt gruppe af relevante informanter, ses som tilvejebringelse af et begrebsapparat for videre studier både inden for disse organisationer og i en bredere komparativ sammenhæng.

Formålet med afhandlingen er at bidrage med viden inden for to brede områder: (1) Vestlige ikke-statslige udviklingsorganisationers rolle, og (2) de strategiske og institutionelle processer, som ledte til ændringer i disse NGDO'ers organisationsformer.

Emneord: NGO'er; udviklingsbistand; nødhjælp; fødevaresikkerhed; neo-institutionalisme; resourceafhængighed