Øger et anhængertræk risikoen for piskesmæld i bagendekollisioner?

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftKonferenceabstrakt til konferenceForskning

Resumé

Baggrund
I moderne biler er kofanger og bagagerum konstrueret som en kollisionszone. Det betyder, at når nye biler påkøres bagfra vil bagagerummet som det første afbøde for kollisionen og krølle sammen. Kabinen er omvendt konstrueret til at holde sin form og dermed beskytte fører og eventuelle passagerer. En bagendekollision er imidlertid også i nyere biler forbundet med en vis risiko for piskesmæld. Litteraturen estimerer en risiko på mindst 15% for at få mén efter en bagendekollision (Sterner, 2004). Hypotesen i dette studie er, at et anhængertræk påmonteret den påkørte bil vil interagere negativt med kollisionszonen og medføre, at bagagerummet helt eller delvist ikke krøller sammen. Effekten af trækkrogen ville derfor blive en øget risiko for piskesmæld ud over, hvad der allerede er kendt ved bagendekollisioner. Et svensk studie nævner en forøget risiko på 22% (Krafft et al., 2000). Ud over effekt af trækkrog findes der i den medicinske litteratur evidens for, at piskesmældsofre er dårligere socioøkonomisk stillede end baggrundsbefolkningen og dem, der ikke udvikler piskesmæld (Joud et al., 2013; Carstensen et al., 2009).
Formålet med studiet er for det første at eftervise, at en trækkrog øger risikoen for piskesmæld. Dernæst bekræfte det socioøkonomiske billede af piskesmældsofre som værende mindre godt stillede socioøkonomisk. Endelig præsenteres studiet som et eksempel på, hvordan samkøring af offentlige registre kan give ny viden på trafiksikkerhedsområdet.

Metode
Data i perioden 2003-2012 fra Landspatientregistret, Vejdirektoratets uheldsdatabase, Motorkøretøjsregistret og CPR køres sammen via cpr-numre på fører og passagerer samt påkørte bils registreringsnummer (uheldssituationer 140, 311 og 321). Fra uheldsdatoen følges fører og passagerer i 1 år indtil en hospitalsdiagnose med piskesmæld (ICD-10 diagnose DS134), død, udvandring eller studiets afslutning. Risikoen for piskesmæld sammenlignes for biler med og uden trækkrog i en Cox proportional hazards regressionsanalyse, hvor der justeres for køn, alder, om man er fører eller passager samt bruttoindkomst og socioøkonomisk gruppe. For at belyse risikoen for piskesmæld ved bagendekollision i forhold til forekomsten i baggrundsbefolkningen er der for hver fører og passager i påkørte biler udtrukket 24 kontrolpersoner, som var i live og til stede i Danmark på uheldsdatoen. Disse kontrolpersoner er ligeledes samkørt med hospitalsoplysninger samt socioøkonomisk klassifikation.

Resultater
I Vejdirektoratets uheldsdatabase fandt vi 9,212 førere og passagerer i påkørte biler fra bagendekollisioner i perioden 2003-2012. Blandt disse udviklede 16% et piskesmæld inden for det første år efter kollisionen. Vi fandt en ikke statistisk signifikant nedsat risiko for piskesmæld på 7 % (95% CI: 16 % til -3 %; p=0.19) for førere og passagerer i en bil med trækkrog. Når man sammenligner med den danske baggrundsbefolkning matchet med hensyn til køn og alder, er forekomsten af piskesmæld inden for 1 år efter en bagendekollision 29 gange højere end for en køns- og aldersmatchet kontrolbefolkning. Vi fandt umiddelbart ikke evidens for, at piskesmældsofre er dårligere socialt stillet end andre.

Diskussion
Dette studie viser, at et anhængertræk på påkørte bil i en bagendekollision ikke øger risikoen for piskesmæld – heller ikke efter korrektion for køn, alder, om personen er fører eller passager samt socioøkonomisk klassifikation og bruttoindkomst. Vi har i dette studie samkørt Vejdirektoratets uheldsdatabase, Landspatientregistret og Motorkøretøjsregistret og opnår derved et stort antal bagendekollisioner medførende et studie med høj statistisk styrke.

Referencer
Sterner, G. Acute and Chronic Whiplash Disorders – A Review (2004). Journal of Rehabiliation Medicine; 36:193-210.

Krafft, M., Kullgren, A. Tingwall C., Bostrom, O., Fredriksson, R. (2000). How Crash Severity in Rear Impacts Influences Short- and Long-Term Consequences to the Neck. Accident Analysis and Prevention; 32:187-195.

Joud, A., Stjerna, J., Malmstrom E. M., Westergren, H., Petersson, I. F., Englund, M. (2013). BMJ Open; 2013. 3; doi: 10.1136/bmjopen2013-003172.

Carstensen T. B. W., Frostholm L., Ørnbøl, E., Kongsted, A., Kasch, H., Jensen, T. S, Fink, P. (2009). Post-Trauma Ratings of Pre-Collision Pain and Psychological Distress Predict Poor Outcome Following Acute Whiplash Trauma: A 12-Month Follow-up Study. Pain; 139:248-259.
OriginalsprogDansk
Publikationsdato23 aug. 2016
Antal sider2
StatusUdgivet - 23 aug. 2016
BegivenhedTrafikdage 2016 - Aalborg
Varighed: 22 aug. 201623 aug. 2016
http://www.trafikdage.dk/

Konference

KonferenceTrafikdage 2016
LokationAalborg
Periode22/08/201623/08/2016
Internetadresse

Citer dette

@conference{075b1607bd9c4b7eb589597dc70b4d48,
title = "{\O}ger et anh{\ae}ngertr{\ae}k risikoen for piskesm{\ae}ld i bagendekollisioner?",
abstract = "BaggrundI moderne biler er kofanger og bagagerum konstrueret som en kollisionszone. Det betyder, at n{\aa}r nye biler p{\aa}k{\o}res bagfra vil bagagerummet som det f{\o}rste afb{\o}de for kollisionen og kr{\o}lle sammen. Kabinen er omvendt konstrueret til at holde sin form og dermed beskytte f{\o}rer og eventuelle passagerer. En bagendekollision er imidlertid ogs{\aa} i nyere biler forbundet med en vis risiko for piskesm{\ae}ld. Litteraturen estimerer en risiko p{\aa} mindst 15{\%} for at f{\aa} m{\'e}n efter en bagendekollision (Sterner, 2004). Hypotesen i dette studie er, at et anh{\ae}ngertr{\ae}k p{\aa}monteret den p{\aa}k{\o}rte bil vil interagere negativt med kollisionszonen og medf{\o}re, at bagagerummet helt eller delvist ikke kr{\o}ller sammen. Effekten af tr{\ae}kkrogen ville derfor blive en {\o}get risiko for piskesm{\ae}ld ud over, hvad der allerede er kendt ved bagendekollisioner. Et svensk studie n{\ae}vner en for{\o}get risiko p{\aa} 22{\%} (Krafft et al., 2000). Ud over effekt af tr{\ae}kkrog findes der i den medicinske litteratur evidens for, at piskesm{\ae}ldsofre er d{\aa}rligere socio{\o}konomisk stillede end baggrundsbefolkningen og dem, der ikke udvikler piskesm{\ae}ld (Joud et al., 2013; Carstensen et al., 2009). Form{\aa}let med studiet er for det f{\o}rste at eftervise, at en tr{\ae}kkrog {\o}ger risikoen for piskesm{\ae}ld. Dern{\ae}st bekr{\ae}fte det socio{\o}konomiske billede af piskesm{\ae}ldsofre som v{\ae}rende mindre godt stillede socio{\o}konomisk. Endelig pr{\ae}senteres studiet som et eksempel p{\aa}, hvordan samk{\o}ring af offentlige registre kan give ny viden p{\aa} trafiksikkerhedsomr{\aa}det.Metode Data i perioden 2003-2012 fra Landspatientregistret, Vejdirektoratets uheldsdatabase, Motork{\o}ret{\o}jsregistret og CPR k{\o}res sammen via cpr-numre p{\aa} f{\o}rer og passagerer samt p{\aa}k{\o}rte bils registreringsnummer (uheldssituationer 140, 311 og 321). Fra uheldsdatoen f{\o}lges f{\o}rer og passagerer i 1 {\aa}r indtil en hospitalsdiagnose med piskesm{\ae}ld (ICD-10 diagnose DS134), d{\o}d, udvandring eller studiets afslutning. Risikoen for piskesm{\ae}ld sammenlignes for biler med og uden tr{\ae}kkrog i en Cox proportional hazards regressionsanalyse, hvor der justeres for k{\o}n, alder, om man er f{\o}rer eller passager samt bruttoindkomst og socio{\o}konomisk gruppe. For at belyse risikoen for piskesm{\ae}ld ved bagendekollision i forhold til forekomsten i baggrundsbefolkningen er der for hver f{\o}rer og passager i p{\aa}k{\o}rte biler udtrukket 24 kontrolpersoner, som var i live og til stede i Danmark p{\aa} uheldsdatoen. Disse kontrolpersoner er ligeledes samk{\o}rt med hospitalsoplysninger samt socio{\o}konomisk klassifikation.ResultaterI Vejdirektoratets uheldsdatabase fandt vi 9,212 f{\o}rere og passagerer i p{\aa}k{\o}rte biler fra bagendekollisioner i perioden 2003-2012. Blandt disse udviklede 16{\%} et piskesm{\ae}ld inden for det f{\o}rste {\aa}r efter kollisionen. Vi fandt en ikke statistisk signifikant nedsat risiko for piskesm{\ae}ld p{\aa} 7 {\%} (95{\%} CI: 16 {\%} til -3 {\%}; p=0.19) for f{\o}rere og passagerer i en bil med tr{\ae}kkrog. N{\aa}r man sammenligner med den danske baggrundsbefolkning matchet med hensyn til k{\o}n og alder, er forekomsten af piskesm{\ae}ld inden for 1 {\aa}r efter en bagendekollision 29 gange h{\o}jere end for en k{\o}ns- og aldersmatchet kontrolbefolkning. Vi fandt umiddelbart ikke evidens for, at piskesm{\ae}ldsofre er d{\aa}rligere socialt stillet end andre.Diskussion Dette studie viser, at et anh{\ae}ngertr{\ae}k p{\aa} p{\aa}k{\o}rte bil i en bagendekollision ikke {\o}ger risikoen for piskesm{\ae}ld – heller ikke efter korrektion for k{\o}n, alder, om personen er f{\o}rer eller passager samt socio{\o}konomisk klassifikation og bruttoindkomst. Vi har i dette studie samk{\o}rt Vejdirektoratets uheldsdatabase, Landspatientregistret og Motork{\o}ret{\o}jsregistret og opn{\aa}r derved et stort antal bagendekollisioner medf{\o}rende et studie med h{\o}j statistisk styrke. ReferencerSterner, G. Acute and Chronic Whiplash Disorders – A Review (2004). Journal of Rehabiliation Medicine; 36:193-210.Krafft, M., Kullgren, A. Tingwall C., Bostrom, O., Fredriksson, R. (2000). How Crash Severity in Rear Impacts Influences Short- and Long-Term Consequences to the Neck. Accident Analysis and Prevention; 32:187-195.Joud, A., Stjerna, J., Malmstrom E. M., Westergren, H., Petersson, I. F., Englund, M. (2013). BMJ Open; 2013. 3; doi: 10.1136/bmjopen2013-003172.Carstensen T. B. W., Frostholm L., {\O}rnb{\o}l, E., Kongsted, A., Kasch, H., Jensen, T. S, Fink, P. (2009). Post-Trauma Ratings of Pre-Collision Pain and Psychological Distress Predict Poor Outcome Following Acute Whiplash Trauma: A 12-Month Follow-up Study. Pain; 139:248-259.",
author = "Olesen, {Anne Vingaard} and Lahrmann, {Harry Spaab{\ae}k}",
year = "2016",
month = "8",
day = "23",
language = "Dansk",
note = "Trafikdage 2016 ; Conference date: 22-08-2016 Through 23-08-2016",
url = "http://www.trafikdage.dk/",

}

Øger et anhængertræk risikoen for piskesmæld i bagendekollisioner? / Olesen, Anne Vingaard; Lahrmann, Harry Spaabæk.

2016. Abstract fra Trafikdage 2016, .

Publikation: Konferencebidrag uden forlag/tidsskriftKonferenceabstrakt til konferenceForskning

TY - ABST

T1 - Øger et anhængertræk risikoen for piskesmæld i bagendekollisioner?

AU - Olesen, Anne Vingaard

AU - Lahrmann, Harry Spaabæk

PY - 2016/8/23

Y1 - 2016/8/23

N2 - BaggrundI moderne biler er kofanger og bagagerum konstrueret som en kollisionszone. Det betyder, at når nye biler påkøres bagfra vil bagagerummet som det første afbøde for kollisionen og krølle sammen. Kabinen er omvendt konstrueret til at holde sin form og dermed beskytte fører og eventuelle passagerer. En bagendekollision er imidlertid også i nyere biler forbundet med en vis risiko for piskesmæld. Litteraturen estimerer en risiko på mindst 15% for at få mén efter en bagendekollision (Sterner, 2004). Hypotesen i dette studie er, at et anhængertræk påmonteret den påkørte bil vil interagere negativt med kollisionszonen og medføre, at bagagerummet helt eller delvist ikke krøller sammen. Effekten af trækkrogen ville derfor blive en øget risiko for piskesmæld ud over, hvad der allerede er kendt ved bagendekollisioner. Et svensk studie nævner en forøget risiko på 22% (Krafft et al., 2000). Ud over effekt af trækkrog findes der i den medicinske litteratur evidens for, at piskesmældsofre er dårligere socioøkonomisk stillede end baggrundsbefolkningen og dem, der ikke udvikler piskesmæld (Joud et al., 2013; Carstensen et al., 2009). Formålet med studiet er for det første at eftervise, at en trækkrog øger risikoen for piskesmæld. Dernæst bekræfte det socioøkonomiske billede af piskesmældsofre som værende mindre godt stillede socioøkonomisk. Endelig præsenteres studiet som et eksempel på, hvordan samkøring af offentlige registre kan give ny viden på trafiksikkerhedsområdet.Metode Data i perioden 2003-2012 fra Landspatientregistret, Vejdirektoratets uheldsdatabase, Motorkøretøjsregistret og CPR køres sammen via cpr-numre på fører og passagerer samt påkørte bils registreringsnummer (uheldssituationer 140, 311 og 321). Fra uheldsdatoen følges fører og passagerer i 1 år indtil en hospitalsdiagnose med piskesmæld (ICD-10 diagnose DS134), død, udvandring eller studiets afslutning. Risikoen for piskesmæld sammenlignes for biler med og uden trækkrog i en Cox proportional hazards regressionsanalyse, hvor der justeres for køn, alder, om man er fører eller passager samt bruttoindkomst og socioøkonomisk gruppe. For at belyse risikoen for piskesmæld ved bagendekollision i forhold til forekomsten i baggrundsbefolkningen er der for hver fører og passager i påkørte biler udtrukket 24 kontrolpersoner, som var i live og til stede i Danmark på uheldsdatoen. Disse kontrolpersoner er ligeledes samkørt med hospitalsoplysninger samt socioøkonomisk klassifikation.ResultaterI Vejdirektoratets uheldsdatabase fandt vi 9,212 førere og passagerer i påkørte biler fra bagendekollisioner i perioden 2003-2012. Blandt disse udviklede 16% et piskesmæld inden for det første år efter kollisionen. Vi fandt en ikke statistisk signifikant nedsat risiko for piskesmæld på 7 % (95% CI: 16 % til -3 %; p=0.19) for førere og passagerer i en bil med trækkrog. Når man sammenligner med den danske baggrundsbefolkning matchet med hensyn til køn og alder, er forekomsten af piskesmæld inden for 1 år efter en bagendekollision 29 gange højere end for en køns- og aldersmatchet kontrolbefolkning. Vi fandt umiddelbart ikke evidens for, at piskesmældsofre er dårligere socialt stillet end andre.Diskussion Dette studie viser, at et anhængertræk på påkørte bil i en bagendekollision ikke øger risikoen for piskesmæld – heller ikke efter korrektion for køn, alder, om personen er fører eller passager samt socioøkonomisk klassifikation og bruttoindkomst. Vi har i dette studie samkørt Vejdirektoratets uheldsdatabase, Landspatientregistret og Motorkøretøjsregistret og opnår derved et stort antal bagendekollisioner medførende et studie med høj statistisk styrke. ReferencerSterner, G. Acute and Chronic Whiplash Disorders – A Review (2004). Journal of Rehabiliation Medicine; 36:193-210.Krafft, M., Kullgren, A. Tingwall C., Bostrom, O., Fredriksson, R. (2000). How Crash Severity in Rear Impacts Influences Short- and Long-Term Consequences to the Neck. Accident Analysis and Prevention; 32:187-195.Joud, A., Stjerna, J., Malmstrom E. M., Westergren, H., Petersson, I. F., Englund, M. (2013). BMJ Open; 2013. 3; doi: 10.1136/bmjopen2013-003172.Carstensen T. B. W., Frostholm L., Ørnbøl, E., Kongsted, A., Kasch, H., Jensen, T. S, Fink, P. (2009). Post-Trauma Ratings of Pre-Collision Pain and Psychological Distress Predict Poor Outcome Following Acute Whiplash Trauma: A 12-Month Follow-up Study. Pain; 139:248-259.

AB - BaggrundI moderne biler er kofanger og bagagerum konstrueret som en kollisionszone. Det betyder, at når nye biler påkøres bagfra vil bagagerummet som det første afbøde for kollisionen og krølle sammen. Kabinen er omvendt konstrueret til at holde sin form og dermed beskytte fører og eventuelle passagerer. En bagendekollision er imidlertid også i nyere biler forbundet med en vis risiko for piskesmæld. Litteraturen estimerer en risiko på mindst 15% for at få mén efter en bagendekollision (Sterner, 2004). Hypotesen i dette studie er, at et anhængertræk påmonteret den påkørte bil vil interagere negativt med kollisionszonen og medføre, at bagagerummet helt eller delvist ikke krøller sammen. Effekten af trækkrogen ville derfor blive en øget risiko for piskesmæld ud over, hvad der allerede er kendt ved bagendekollisioner. Et svensk studie nævner en forøget risiko på 22% (Krafft et al., 2000). Ud over effekt af trækkrog findes der i den medicinske litteratur evidens for, at piskesmældsofre er dårligere socioøkonomisk stillede end baggrundsbefolkningen og dem, der ikke udvikler piskesmæld (Joud et al., 2013; Carstensen et al., 2009). Formålet med studiet er for det første at eftervise, at en trækkrog øger risikoen for piskesmæld. Dernæst bekræfte det socioøkonomiske billede af piskesmældsofre som værende mindre godt stillede socioøkonomisk. Endelig præsenteres studiet som et eksempel på, hvordan samkøring af offentlige registre kan give ny viden på trafiksikkerhedsområdet.Metode Data i perioden 2003-2012 fra Landspatientregistret, Vejdirektoratets uheldsdatabase, Motorkøretøjsregistret og CPR køres sammen via cpr-numre på fører og passagerer samt påkørte bils registreringsnummer (uheldssituationer 140, 311 og 321). Fra uheldsdatoen følges fører og passagerer i 1 år indtil en hospitalsdiagnose med piskesmæld (ICD-10 diagnose DS134), død, udvandring eller studiets afslutning. Risikoen for piskesmæld sammenlignes for biler med og uden trækkrog i en Cox proportional hazards regressionsanalyse, hvor der justeres for køn, alder, om man er fører eller passager samt bruttoindkomst og socioøkonomisk gruppe. For at belyse risikoen for piskesmæld ved bagendekollision i forhold til forekomsten i baggrundsbefolkningen er der for hver fører og passager i påkørte biler udtrukket 24 kontrolpersoner, som var i live og til stede i Danmark på uheldsdatoen. Disse kontrolpersoner er ligeledes samkørt med hospitalsoplysninger samt socioøkonomisk klassifikation.ResultaterI Vejdirektoratets uheldsdatabase fandt vi 9,212 førere og passagerer i påkørte biler fra bagendekollisioner i perioden 2003-2012. Blandt disse udviklede 16% et piskesmæld inden for det første år efter kollisionen. Vi fandt en ikke statistisk signifikant nedsat risiko for piskesmæld på 7 % (95% CI: 16 % til -3 %; p=0.19) for førere og passagerer i en bil med trækkrog. Når man sammenligner med den danske baggrundsbefolkning matchet med hensyn til køn og alder, er forekomsten af piskesmæld inden for 1 år efter en bagendekollision 29 gange højere end for en køns- og aldersmatchet kontrolbefolkning. Vi fandt umiddelbart ikke evidens for, at piskesmældsofre er dårligere socialt stillet end andre.Diskussion Dette studie viser, at et anhængertræk på påkørte bil i en bagendekollision ikke øger risikoen for piskesmæld – heller ikke efter korrektion for køn, alder, om personen er fører eller passager samt socioøkonomisk klassifikation og bruttoindkomst. Vi har i dette studie samkørt Vejdirektoratets uheldsdatabase, Landspatientregistret og Motorkøretøjsregistret og opnår derved et stort antal bagendekollisioner medførende et studie med høj statistisk styrke. ReferencerSterner, G. Acute and Chronic Whiplash Disorders – A Review (2004). Journal of Rehabiliation Medicine; 36:193-210.Krafft, M., Kullgren, A. Tingwall C., Bostrom, O., Fredriksson, R. (2000). How Crash Severity in Rear Impacts Influences Short- and Long-Term Consequences to the Neck. Accident Analysis and Prevention; 32:187-195.Joud, A., Stjerna, J., Malmstrom E. M., Westergren, H., Petersson, I. F., Englund, M. (2013). BMJ Open; 2013. 3; doi: 10.1136/bmjopen2013-003172.Carstensen T. B. W., Frostholm L., Ørnbøl, E., Kongsted, A., Kasch, H., Jensen, T. S, Fink, P. (2009). Post-Trauma Ratings of Pre-Collision Pain and Psychological Distress Predict Poor Outcome Following Acute Whiplash Trauma: A 12-Month Follow-up Study. Pain; 139:248-259.

M3 - Konferenceabstrakt til konference

ER -