ADHD-problematikkens sociale aspekter: Kriminalitetsforebyggende indsats

Undersøgelsen belyser, hvad ADHD-diagnosen betyder for voksne kriminelles identitet og selvforståelse, og hvordan de oplever mødet med Kriminalforsorgen og det øvrige offentlige hjælpesystem i forbindelse med løsladelse og udslusning. Undersøgelsen belyser også, hvordan frontmedarbejdere i to af Kriminalforsorgens institutioner (Kriminalforsorgen i Frihed, KiF, og et åbent fængsel) møder voksne med diagnosen ADHD, eller hvor der er mistanke om en ADHD-problematik.
Undersøgelsen bygger på et større kvalitativt studium, hvor der er foretaget fokusgruppeinterview med frontmedarbejdere, individuelle interview med voksne kriminelle med en ADHD-diagnose under tilsyn af KiF, med ledelsesrepræsentanter samt observationer af interaktioner mellem frontmedarbejdere og klienter.
Undersøgelsen viser, at ADHD-diagnosen har særlig betydning for både de, der fik den stillet i barndommen, og for de, der fik den stillet i voksenalderen, og alle beskriver deres erfaringer med løsladelse og udslusning som en kaotisk periode, hvor det var svært at koordinere mange samtidige indsatser og skabe den nødvendige sammenhæng i deres tilværelse. Undersøgelsen viser, at KiF-sagsbehandlerne arbejder med at skabe sammenhæng og kontinuitet i klientens tilværelse, og at dette er udfordret af, at de arbejder inden for et område, som generelt er karakteriseret ved meget lidt formel koordinering af indsatsen på tværs af sektorer og opdelinger i statslige, regionale og kommunale ansvarsområder.