Afslutningsrapport for Videreudvikling af PLB-undervisningen i rummet mellem forelæsninger og projektarbejdet

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Resumé

Baggrund Projektidéen udspringer af en større undersøgelse af de studerendes og undervisernes oplevelser af den øvelsesbaserede undervisning på sociologistudiet på Aalborg Universitet (AAU) (Kyed et. al., 2015). Undersøgelsen viste, at de studerende og underviserne er positive overfor øvelsesbaseret undervisning og oplever, at denne har et vigtigt læringspotentiale i forhold til dybdelæring og transformation af viden (’know what’) til praktisk læring (’know how’) (Dewey, 2009; Brinkmann og Tanggaard, 2010). Man kan argumentere for, at det studenterinddragende læringsrum er særligt vigtigt for fag som sociologi – og beslægtede samfundsvidenskabelige og humanistiske fag – hvis kompetenceprofil er relativt teoretisk-analytisk, og hvor overgangen mellem universitetet og ”virkeligheden derude på den anden side” (Skardhamar & Baarts, 2016), er markant skarpere og mere ”usikker” (Barnett, 2014) end på andre mere praksisforankrede uddannelser. Omvendt viste undersøgelsen (Kyed et. al., 2015) også en række udfordringer: • De studerendes faglige heterogenitet, varierede studenterintensitet samt forskellige læringsforståelser • De studerendes fremmøde til øvelser varierer fra 10-90 %. Relativt dårligt fremmøde til øvelser, som ikke vedrører avanceret kvantitativ metode (som mange studerende deltager i af frygt for deres eksamensresultat) • Diversitet mellem undervisernes og de studerendes syn på øvelsernes formål. Både underviserne og de studerende ser øvelserne som en mulighed for at diskutere metodiske og teoretiske begreber samt at koble undervisningens begreber til praksis. Men hvor underviserne derudover fremhæver muligheden for at øge de studerendes involvering, betoner de studerende overvejende muligheden for at forbedre deres eksamensresultater. • Mange studerende er passive i forbindelse med øvelser • Underviserne mangler konkret praktisk viden om ”god øvelsesundervisning” • Der mangler en institutionel praksis omkring vidensdeling om ”gode øvelser” baseret på principperne om problembaseret læring (PBL) Der eksisterer kun begrænset teoretisk og praktisk viden om, hvordan man kan tilrettelægge PBL-baseret undervisning med henblik på at fremme deltagernes læring (se dog Krogh, L., & Wiberg, M. 2013; Engen et. al. 2017). Herunder er øvelsernes funktion i den forbindelse et relativt ubeskrevet blad. Biggs og Tang (2007) arbejder med to ydertyper af studerende, benævnt Susan og Robert. Susan er boglig, engageret i sit studie og lærer på en akademisk måde. Omvendt er Robert kendetegnet ved ikke at have en akademisk baggrund, være mindre boglig samt mindre engageret i sit studie og kræver derfor en anden type undervisning end Susan. Engen et. al. 2017 og Kyed el al. 2015 peger dog på, at der er mere end to typer af studerende, og at (a)motivation og læringsforståelse er dynamiske fænomener. Rent teoretisk er der også udviklingsområder. Teorierne om læringsforståelse er ofte ikke koblet til de studerendes læringsudbytte (An & Carr, 2017), og det teoretiske samspil mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og udbytte af gruppebaserede øvelser er ikke tidligere belyst. Der er dog grund til at tro, at gode PBL-øvelser kan fremme studerendes studiemotivation, studieintensitet og læring. Herunder giver øvelser mulighed for at koble begreber med arbejdsmarkedsrettede eksempler, udfordre de studerendes refleksivitet samt at drage fordel af den kollektive forpligtelse blandt de studerende (Herman et. al., 2015; Krause-Jensen, J., 2009; Johannsen et. al., 2013; Krogh, L., & Wiberg, M. 2013). Endelig kan øvelserne i højere grad end eksempelvis forelæsninger tilrettelægges ud fra de studerendes forskellige faglige niveauer og læringsforståelser, forudsat at der afsættes underviser- og lokalemæssige ressourcer hertil. Projektets formål og problemstilling På baggrund af ovenstående fokuserer dette projekt på de studerendes perspektiver på øvelserne og har som selvstændige delmål at fremme diskussion og refleksion blandt undervisere vedrørende deres øvelsesbaserede undervisning. Projektet har følgende formål: (1) At bidrage til en teoretisk forståelse af samspillet mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og selvvurderede udbytte af gruppebaserede øvelser. (2) At identificere forskellige typer af studerende ud fra variationer i ovenstående samspil, blandt de studerende, der ofte eller som regel deltager i øvelser. (3) At facilitere diskussion mellem undervisere om potentialer og udfordringer ved gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne, herunder forskellige typer af studerende og underviserroller. (4) At komme med anbefalinger til, hvilke ting, man som underviser kan overveje i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne. Konkret fokuserer projektet på følgende problemstilling: Hvordan påvirker samspillet mellem læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet oplevelsen af gruppebaserede øvelser for forskellige typer af studerende? Et casestudie på kurserne i kvalitativ metode og evalueringsteori på bacheloruddannelsen i sociologi på Aalborg Universitet. Projektet fokuserer på øvelser udover selve forelæsningen og ikke summeøvelser mv. undervejs i forelæsningen. Øvelserne varer henholdsvis 2 x 45 minutter (det typiske øvelsesformat på sociologi) og 6-8 x 45 minutter (anvendes pt. kun på 3. semester). Fremadrettet betegnes sidstnævnte ’heldagsøvelser’. De studerendes oplevelse af gruppebaserede øvelser omhandler både øvelsesformatet, -opgaverne, -underviserne, forventningerne til samt det oplevede udbytte af øvelserne. De studerendes oplevelse af øvelser er baseret på de studerendes selvangivne svar i spørgeskema, interviews og uformelle samtaler og er ikke sammenholdt med eksempelvis de studerendes karakterer i de pågældende kurser .
OriginalsprogDansk
Antal sider27
StatusUdgivet - 10 jun. 2018

Emneord

  • Problembaseret læring
  • Studenterdiversitet
  • Læring
  • Problem and Project Based Learnig

Citer dette

@book{5c3c8bbf76c64b95853fbcdb0db92357,
title = "Afslutningsrapport for Videreudvikling af PLB-undervisningen i rummet mellem forel{\ae}sninger og projektarbejdet",
abstract = "Baggrund Projektid{\'e}en udspringer af en st{\o}rre unders{\o}gelse af de studerendes og undervisernes oplevelser af den {\o}velsesbaserede undervisning p{\aa} sociologistudiet p{\aa} Aalborg Universitet (AAU) (Kyed et. al., 2015). Unders{\o}gelsen viste, at de studerende og underviserne er positive overfor {\o}velsesbaseret undervisning og oplever, at denne har et vigtigt l{\ae}ringspotentiale i forhold til dybdel{\ae}ring og transformation af viden (’know what’) til praktisk l{\ae}ring (’know how’) (Dewey, 2009; Brinkmann og Tanggaard, 2010). Man kan argumentere for, at det studenterinddragende l{\ae}ringsrum er s{\ae}rligt vigtigt for fag som sociologi – og besl{\ae}gtede samfundsvidenskabelige og humanistiske fag – hvis kompetenceprofil er relativt teoretisk-analytisk, og hvor overgangen mellem universitetet og ”virkeligheden derude p{\aa} den anden side” (Skardhamar & Baarts, 2016), er markant skarpere og mere ”usikker” (Barnett, 2014) end p{\aa} andre mere praksisforankrede uddannelser. Omvendt viste unders{\o}gelsen (Kyed et. al., 2015) ogs{\aa} en r{\ae}kke udfordringer: • De studerendes faglige heterogenitet, varierede studenterintensitet samt forskellige l{\ae}ringsforst{\aa}elser • De studerendes fremm{\o}de til {\o}velser varierer fra 10-90 {\%}. Relativt d{\aa}rligt fremm{\o}de til {\o}velser, som ikke vedr{\o}rer avanceret kvantitativ metode (som mange studerende deltager i af frygt for deres eksamensresultat) • Diversitet mellem undervisernes og de studerendes syn p{\aa} {\o}velsernes form{\aa}l. B{\aa}de underviserne og de studerende ser {\o}velserne som en mulighed for at diskutere metodiske og teoretiske begreber samt at koble undervisningens begreber til praksis. Men hvor underviserne derudover fremh{\ae}ver muligheden for at {\o}ge de studerendes involvering, betoner de studerende overvejende muligheden for at forbedre deres eksamensresultater. • Mange studerende er passive i forbindelse med {\o}velser • Underviserne mangler konkret praktisk viden om ”god {\o}velsesundervisning” • Der mangler en institutionel praksis omkring vidensdeling om ”gode {\o}velser” baseret p{\aa} principperne om problembaseret l{\ae}ring (PBL) Der eksisterer kun begr{\ae}nset teoretisk og praktisk viden om, hvordan man kan tilrettel{\ae}gge PBL-baseret undervisning med henblik p{\aa} at fremme deltagernes l{\ae}ring (se dog Krogh, L., & Wiberg, M. 2013; Engen et. al. 2017). Herunder er {\o}velsernes funktion i den forbindelse et relativt ubeskrevet blad. Biggs og Tang (2007) arbejder med to ydertyper af studerende, ben{\ae}vnt Susan og Robert. Susan er boglig, engageret i sit studie og l{\ae}rer p{\aa} en akademisk m{\aa}de. Omvendt er Robert kendetegnet ved ikke at have en akademisk baggrund, v{\ae}re mindre boglig samt mindre engageret i sit studie og kr{\ae}ver derfor en anden type undervisning end Susan. Engen et. al. 2017 og Kyed el al. 2015 peger dog p{\aa}, at der er mere end to typer af studerende, og at (a)motivation og l{\ae}ringsforst{\aa}else er dynamiske f{\ae}nomener. Rent teoretisk er der ogs{\aa} udviklingsomr{\aa}der. Teorierne om l{\ae}ringsforst{\aa}else er ofte ikke koblet til de studerendes l{\ae}ringsudbytte (An & Carr, 2017), og det teoretiske samspil mellem studerendes l{\ae}ringsforst{\aa}else, studiemotivation, studieintensitet og udbytte af gruppebaserede {\o}velser er ikke tidligere belyst. Der er dog grund til at tro, at gode PBL-{\o}velser kan fremme studerendes studiemotivation, studieintensitet og l{\ae}ring. Herunder giver {\o}velser mulighed for at koble begreber med arbejdsmarkedsrettede eksempler, udfordre de studerendes refleksivitet samt at drage fordel af den kollektive forpligtelse blandt de studerende (Herman et. al., 2015; Krause-Jensen, J., 2009; Johannsen et. al., 2013; Krogh, L., & Wiberg, M. 2013). Endelig kan {\o}velserne i h{\o}jere grad end eksempelvis forel{\ae}sninger tilrettel{\ae}gges ud fra de studerendes forskellige faglige niveauer og l{\ae}ringsforst{\aa}elser, forudsat at der afs{\ae}ttes underviser- og lokalem{\ae}ssige ressourcer hertil. Projektets form{\aa}l og problemstilling P{\aa} baggrund af ovenst{\aa}ende fokuserer dette projekt p{\aa} de studerendes perspektiver p{\aa} {\o}velserne og har som selvst{\ae}ndige delm{\aa}l at fremme diskussion og refleksion blandt undervisere vedr{\o}rende deres {\o}velsesbaserede undervisning. Projektet har f{\o}lgende form{\aa}l: (1) At bidrage til en teoretisk forst{\aa}else af samspillet mellem studerendes l{\ae}ringsforst{\aa}else, studiemotivation, studieintensitet og selvvurderede udbytte af gruppebaserede {\o}velser. (2) At identificere forskellige typer af studerende ud fra variationer i ovenst{\aa}ende samspil, blandt de studerende, der ofte eller som regel deltager i {\o}velser. (3) At facilitere diskussion mellem undervisere om potentialer og udfordringer ved gruppebaserede {\o}velser baseret p{\aa} PBL-principperne, herunder forskellige typer af studerende og underviserroller. (4) At komme med anbefalinger til, hvilke ting, man som underviser kan overveje i forbindelse med tilrettel{\ae}ggelsen og gennemf{\o}relsen af gruppebaserede {\o}velser baseret p{\aa} PBL-principperne. Konkret fokuserer projektet p{\aa} f{\o}lgende problemstilling: Hvordan p{\aa}virker samspillet mellem l{\ae}ringsforst{\aa}else, studiemotivation, studieintensitet oplevelsen af gruppebaserede {\o}velser for forskellige typer af studerende? Et casestudie p{\aa} kurserne i kvalitativ metode og evalueringsteori p{\aa} bacheloruddannelsen i sociologi p{\aa} Aalborg Universitet. Projektet fokuserer p{\aa} {\o}velser udover selve forel{\ae}sningen og ikke summe{\o}velser mv. undervejs i forel{\ae}sningen. {\O}velserne varer henholdsvis 2 x 45 minutter (det typiske {\o}velsesformat p{\aa} sociologi) og 6-8 x 45 minutter (anvendes pt. kun p{\aa} 3. semester). Fremadrettet betegnes sidstn{\ae}vnte ’heldags{\o}velser’. De studerendes oplevelse af gruppebaserede {\o}velser omhandler b{\aa}de {\o}velsesformatet, -opgaverne, -underviserne, forventningerne til samt det oplevede udbytte af {\o}velserne. De studerendes oplevelse af {\o}velser er baseret p{\aa} de studerendes selvangivne svar i sp{\o}rgeskema, interviews og uformelle samtaler og er ikke sammenholdt med eksempelvis de studerendes karakterer i de p{\aa}g{\ae}ldende kurser .",
keywords = "Problembaseret l{\ae}ring, Studenterdiversitet, L{\ae}ring, Problem and Project Based Learnig",
author = "Pedersen, {Louise M{\o}ller} and Thomassen, {Anja Overgaard} and Katrine Buus",
year = "2018",
month = "6",
day = "10",
language = "Dansk",

}

TY - RPRT

T1 - Afslutningsrapport for Videreudvikling af PLB-undervisningen i rummet mellem forelæsninger og projektarbejdet

AU - Pedersen, Louise Møller

AU - Thomassen, Anja Overgaard

AU - Buus, Katrine

PY - 2018/6/10

Y1 - 2018/6/10

N2 - Baggrund Projektidéen udspringer af en større undersøgelse af de studerendes og undervisernes oplevelser af den øvelsesbaserede undervisning på sociologistudiet på Aalborg Universitet (AAU) (Kyed et. al., 2015). Undersøgelsen viste, at de studerende og underviserne er positive overfor øvelsesbaseret undervisning og oplever, at denne har et vigtigt læringspotentiale i forhold til dybdelæring og transformation af viden (’know what’) til praktisk læring (’know how’) (Dewey, 2009; Brinkmann og Tanggaard, 2010). Man kan argumentere for, at det studenterinddragende læringsrum er særligt vigtigt for fag som sociologi – og beslægtede samfundsvidenskabelige og humanistiske fag – hvis kompetenceprofil er relativt teoretisk-analytisk, og hvor overgangen mellem universitetet og ”virkeligheden derude på den anden side” (Skardhamar & Baarts, 2016), er markant skarpere og mere ”usikker” (Barnett, 2014) end på andre mere praksisforankrede uddannelser. Omvendt viste undersøgelsen (Kyed et. al., 2015) også en række udfordringer: • De studerendes faglige heterogenitet, varierede studenterintensitet samt forskellige læringsforståelser • De studerendes fremmøde til øvelser varierer fra 10-90 %. Relativt dårligt fremmøde til øvelser, som ikke vedrører avanceret kvantitativ metode (som mange studerende deltager i af frygt for deres eksamensresultat) • Diversitet mellem undervisernes og de studerendes syn på øvelsernes formål. Både underviserne og de studerende ser øvelserne som en mulighed for at diskutere metodiske og teoretiske begreber samt at koble undervisningens begreber til praksis. Men hvor underviserne derudover fremhæver muligheden for at øge de studerendes involvering, betoner de studerende overvejende muligheden for at forbedre deres eksamensresultater. • Mange studerende er passive i forbindelse med øvelser • Underviserne mangler konkret praktisk viden om ”god øvelsesundervisning” • Der mangler en institutionel praksis omkring vidensdeling om ”gode øvelser” baseret på principperne om problembaseret læring (PBL) Der eksisterer kun begrænset teoretisk og praktisk viden om, hvordan man kan tilrettelægge PBL-baseret undervisning med henblik på at fremme deltagernes læring (se dog Krogh, L., & Wiberg, M. 2013; Engen et. al. 2017). Herunder er øvelsernes funktion i den forbindelse et relativt ubeskrevet blad. Biggs og Tang (2007) arbejder med to ydertyper af studerende, benævnt Susan og Robert. Susan er boglig, engageret i sit studie og lærer på en akademisk måde. Omvendt er Robert kendetegnet ved ikke at have en akademisk baggrund, være mindre boglig samt mindre engageret i sit studie og kræver derfor en anden type undervisning end Susan. Engen et. al. 2017 og Kyed el al. 2015 peger dog på, at der er mere end to typer af studerende, og at (a)motivation og læringsforståelse er dynamiske fænomener. Rent teoretisk er der også udviklingsområder. Teorierne om læringsforståelse er ofte ikke koblet til de studerendes læringsudbytte (An & Carr, 2017), og det teoretiske samspil mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og udbytte af gruppebaserede øvelser er ikke tidligere belyst. Der er dog grund til at tro, at gode PBL-øvelser kan fremme studerendes studiemotivation, studieintensitet og læring. Herunder giver øvelser mulighed for at koble begreber med arbejdsmarkedsrettede eksempler, udfordre de studerendes refleksivitet samt at drage fordel af den kollektive forpligtelse blandt de studerende (Herman et. al., 2015; Krause-Jensen, J., 2009; Johannsen et. al., 2013; Krogh, L., & Wiberg, M. 2013). Endelig kan øvelserne i højere grad end eksempelvis forelæsninger tilrettelægges ud fra de studerendes forskellige faglige niveauer og læringsforståelser, forudsat at der afsættes underviser- og lokalemæssige ressourcer hertil. Projektets formål og problemstilling På baggrund af ovenstående fokuserer dette projekt på de studerendes perspektiver på øvelserne og har som selvstændige delmål at fremme diskussion og refleksion blandt undervisere vedrørende deres øvelsesbaserede undervisning. Projektet har følgende formål: (1) At bidrage til en teoretisk forståelse af samspillet mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og selvvurderede udbytte af gruppebaserede øvelser. (2) At identificere forskellige typer af studerende ud fra variationer i ovenstående samspil, blandt de studerende, der ofte eller som regel deltager i øvelser. (3) At facilitere diskussion mellem undervisere om potentialer og udfordringer ved gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne, herunder forskellige typer af studerende og underviserroller. (4) At komme med anbefalinger til, hvilke ting, man som underviser kan overveje i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne. Konkret fokuserer projektet på følgende problemstilling: Hvordan påvirker samspillet mellem læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet oplevelsen af gruppebaserede øvelser for forskellige typer af studerende? Et casestudie på kurserne i kvalitativ metode og evalueringsteori på bacheloruddannelsen i sociologi på Aalborg Universitet. Projektet fokuserer på øvelser udover selve forelæsningen og ikke summeøvelser mv. undervejs i forelæsningen. Øvelserne varer henholdsvis 2 x 45 minutter (det typiske øvelsesformat på sociologi) og 6-8 x 45 minutter (anvendes pt. kun på 3. semester). Fremadrettet betegnes sidstnævnte ’heldagsøvelser’. De studerendes oplevelse af gruppebaserede øvelser omhandler både øvelsesformatet, -opgaverne, -underviserne, forventningerne til samt det oplevede udbytte af øvelserne. De studerendes oplevelse af øvelser er baseret på de studerendes selvangivne svar i spørgeskema, interviews og uformelle samtaler og er ikke sammenholdt med eksempelvis de studerendes karakterer i de pågældende kurser .

AB - Baggrund Projektidéen udspringer af en større undersøgelse af de studerendes og undervisernes oplevelser af den øvelsesbaserede undervisning på sociologistudiet på Aalborg Universitet (AAU) (Kyed et. al., 2015). Undersøgelsen viste, at de studerende og underviserne er positive overfor øvelsesbaseret undervisning og oplever, at denne har et vigtigt læringspotentiale i forhold til dybdelæring og transformation af viden (’know what’) til praktisk læring (’know how’) (Dewey, 2009; Brinkmann og Tanggaard, 2010). Man kan argumentere for, at det studenterinddragende læringsrum er særligt vigtigt for fag som sociologi – og beslægtede samfundsvidenskabelige og humanistiske fag – hvis kompetenceprofil er relativt teoretisk-analytisk, og hvor overgangen mellem universitetet og ”virkeligheden derude på den anden side” (Skardhamar & Baarts, 2016), er markant skarpere og mere ”usikker” (Barnett, 2014) end på andre mere praksisforankrede uddannelser. Omvendt viste undersøgelsen (Kyed et. al., 2015) også en række udfordringer: • De studerendes faglige heterogenitet, varierede studenterintensitet samt forskellige læringsforståelser • De studerendes fremmøde til øvelser varierer fra 10-90 %. Relativt dårligt fremmøde til øvelser, som ikke vedrører avanceret kvantitativ metode (som mange studerende deltager i af frygt for deres eksamensresultat) • Diversitet mellem undervisernes og de studerendes syn på øvelsernes formål. Både underviserne og de studerende ser øvelserne som en mulighed for at diskutere metodiske og teoretiske begreber samt at koble undervisningens begreber til praksis. Men hvor underviserne derudover fremhæver muligheden for at øge de studerendes involvering, betoner de studerende overvejende muligheden for at forbedre deres eksamensresultater. • Mange studerende er passive i forbindelse med øvelser • Underviserne mangler konkret praktisk viden om ”god øvelsesundervisning” • Der mangler en institutionel praksis omkring vidensdeling om ”gode øvelser” baseret på principperne om problembaseret læring (PBL) Der eksisterer kun begrænset teoretisk og praktisk viden om, hvordan man kan tilrettelægge PBL-baseret undervisning med henblik på at fremme deltagernes læring (se dog Krogh, L., & Wiberg, M. 2013; Engen et. al. 2017). Herunder er øvelsernes funktion i den forbindelse et relativt ubeskrevet blad. Biggs og Tang (2007) arbejder med to ydertyper af studerende, benævnt Susan og Robert. Susan er boglig, engageret i sit studie og lærer på en akademisk måde. Omvendt er Robert kendetegnet ved ikke at have en akademisk baggrund, være mindre boglig samt mindre engageret i sit studie og kræver derfor en anden type undervisning end Susan. Engen et. al. 2017 og Kyed el al. 2015 peger dog på, at der er mere end to typer af studerende, og at (a)motivation og læringsforståelse er dynamiske fænomener. Rent teoretisk er der også udviklingsområder. Teorierne om læringsforståelse er ofte ikke koblet til de studerendes læringsudbytte (An & Carr, 2017), og det teoretiske samspil mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og udbytte af gruppebaserede øvelser er ikke tidligere belyst. Der er dog grund til at tro, at gode PBL-øvelser kan fremme studerendes studiemotivation, studieintensitet og læring. Herunder giver øvelser mulighed for at koble begreber med arbejdsmarkedsrettede eksempler, udfordre de studerendes refleksivitet samt at drage fordel af den kollektive forpligtelse blandt de studerende (Herman et. al., 2015; Krause-Jensen, J., 2009; Johannsen et. al., 2013; Krogh, L., & Wiberg, M. 2013). Endelig kan øvelserne i højere grad end eksempelvis forelæsninger tilrettelægges ud fra de studerendes forskellige faglige niveauer og læringsforståelser, forudsat at der afsættes underviser- og lokalemæssige ressourcer hertil. Projektets formål og problemstilling På baggrund af ovenstående fokuserer dette projekt på de studerendes perspektiver på øvelserne og har som selvstændige delmål at fremme diskussion og refleksion blandt undervisere vedrørende deres øvelsesbaserede undervisning. Projektet har følgende formål: (1) At bidrage til en teoretisk forståelse af samspillet mellem studerendes læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet og selvvurderede udbytte af gruppebaserede øvelser. (2) At identificere forskellige typer af studerende ud fra variationer i ovenstående samspil, blandt de studerende, der ofte eller som regel deltager i øvelser. (3) At facilitere diskussion mellem undervisere om potentialer og udfordringer ved gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne, herunder forskellige typer af studerende og underviserroller. (4) At komme med anbefalinger til, hvilke ting, man som underviser kan overveje i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af gruppebaserede øvelser baseret på PBL-principperne. Konkret fokuserer projektet på følgende problemstilling: Hvordan påvirker samspillet mellem læringsforståelse, studiemotivation, studieintensitet oplevelsen af gruppebaserede øvelser for forskellige typer af studerende? Et casestudie på kurserne i kvalitativ metode og evalueringsteori på bacheloruddannelsen i sociologi på Aalborg Universitet. Projektet fokuserer på øvelser udover selve forelæsningen og ikke summeøvelser mv. undervejs i forelæsningen. Øvelserne varer henholdsvis 2 x 45 minutter (det typiske øvelsesformat på sociologi) og 6-8 x 45 minutter (anvendes pt. kun på 3. semester). Fremadrettet betegnes sidstnævnte ’heldagsøvelser’. De studerendes oplevelse af gruppebaserede øvelser omhandler både øvelsesformatet, -opgaverne, -underviserne, forventningerne til samt det oplevede udbytte af øvelserne. De studerendes oplevelse af øvelser er baseret på de studerendes selvangivne svar i spørgeskema, interviews og uformelle samtaler og er ikke sammenholdt med eksempelvis de studerendes karakterer i de pågældende kurser .

KW - Problembaseret læring

KW - Studenterdiversitet

KW - Læring

KW - Problem and Project Based Learnig

M3 - Rapport

BT - Afslutningsrapport for Videreudvikling af PLB-undervisningen i rummet mellem forelæsninger og projektarbejdet

ER -