Album anmeldt for alvor

    Publikation: Bidrag til tidsskriftAnmeldelseFormidling

    Abstrakt

    Album hedder det seneste udspil fra DR Drama. Det er en filmatisering af Benn Q. Holms murstensroman af samme navn. Den er blevet sendt i DR’s bedste sendetid, og det sidste afsnit får vi nu på søndag. I klassisk stil, der består af simple klip og en let tilgængelig kameragang, giver instruktør Hella Joof os en serie i fem afsnit om et samfund præget af modsætningsforhold. Serien er en skildring af fordele og konsekvenser ved velfærdsstatens idealer, hvor læren er, at social mobilitet er mulig for alle, men det skal forstås i relation til menneskelig forgængelighed og deroute. Moralen er, at trods de mange nye muligheder i samfundet, så går mobiliteten begge veje, både op og ned. Serien er produceret med en sikker hånd, der guider seeren gennem fortællingen om mennesket i samfundet i et fornuftigt, veltilrettelagt, men kun lidt nyskabende snapshot af danmarkshistorien. Selve titlen Album henviser til, at vi konstruerer vores liv som et erindringsspor, som vi også selv sammensætter et familiealbum, som ikke nødvendigvis fortæller hele sandheden. Albummet er enkelte nedslag i et levet liv og ikke et samlet hele.
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftKommunikationforum
    StatusUdgivet - 2 apr. 2008

    Emneord

    • TV-fiktion
    • Historisk drama

    Citationsformater