Analyse af tekst

Søren Peter Olesen, Line Thoft Carlsen

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstract

I dette kapitel beskæftiger vi os med analyser med fokus på tekst: Hvilke analytiske greb kan bringes i anvendelse i forhold til tekstmateriale? Vi besvarer spørgsmålet ved at gennemgå udvalgte elementer i forskellige strategier på tværs af dokumentanalyse, interviewanalyse, analyse af feltnoter fra observationer samt af udskrifter af optagelser fra interaktioner, idet datamaterialet i alle disse tilfælde fremtræder som tekst. Kapitlet rummer overvejelser om tekst som datamateriale samt en ramme for analyse af tekst. I tre hovedafsnit gennemgår vi Grounded Theory, narrativ analyse og sociologisk samtaleanalyse. Sigtet hermed er at eksemplificere valget af og anvendelsen af analytiske greb, ikke en udtømmende behandling af valgmulighederne. Analysens konkrete udformning beror på, hvad der skal til for at drage slutninger i det konkrete projekt, ikke et spørgsmål om at følge standardiserede procedurer. Eksemplerne er derfor i egentlig forstand eksempler på konkrete fremgangsmåder – ikke standarder. Kapitlet rundes af med refleksioner over udfordringerne i analyser af tekst.
OriginalsprogDansk
TitelForskningsmetode i socialt arbejde
RedaktørerMonrad Merete, Olesen Søren Peter
Antal sider33
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagHans Reitzels Forlag
Publikationsdato2018
Udgave1. udgave
Sider171-203
Kapitel6
ISBN (Trykt)978-87-412-6388-5
StatusUdgivet - 2018

Citationsformater