Anerkendelsesfravær og opmærksomhedskunst: En fænomenologisk undersøgelse af mødet mellem den voksne borger med intellektuel funktionsnedsættelse og den professionelle

Britta Nørgaard

    Publikation: Ph.d.-afhandling

    2321 Downloads (Pure)

    Abstract

    Anerkendelsesfravær og opmærksomhedskunst – en fænomenologisk undersøgelse af mødet mellem den voksne borger med intellektuel funktionsnedsættelse og den professionelle
    Har man en intellektuel funktionsnedsættelse kan der være tale om et helt usynligt handicap. Ofte vil det alligevel betyde, at der er mere eller mindre permanente behov for støtte i forskellige sammenhænge. Denne støtte kan ydes af en række professionelle. Afhandlingens fokus er at undersøge, hvordan mødet mellem den voksne borger med intellektuel funktionsnedsættelse og den professionelle udspiller sig. Oplever borgeren sig anerkendt og forstået, og hvilke rammefaktorer spiller ind på dette møde? Hvilke oplevelser af dette møde har de professionelle, og føler de sig ”klædt på” til dette møde?
    En analyse af dette møde viser, at der kan være behov for at nuancere de professionelles bevidsthed om etik og om rettigheder ift. FN’s handicapkonvention. Samtidig ses et behov for at opfatte anderledeshed som en værdi, som kan ses som værende i modstrid med tidens krav om kontrol, evidens og målstyring og i modstrid med generelle opfattelser af forskellighed.
    Målgruppens borgere er ofte usynlige i forskningen, og eventuelle krænkelser finder oftest sted uden for offentlighedens søgelys. Afhandlingen skal derfor ses som et forsøg på at låne denne gruppe en stemme og som eksempel på, at et fokus på denne gruppe har paralleller til f.eks. demensrelaterede problemer.
    OriginalsprogDansk
    Vejledere
    • Pahuus, Mogens, Hovedvejleder
    • Olsen, Jan Brødslev, Bivejleder
    Udgiver
    ISBN'er, elektronisk978-87-7112-246-6
    DOI
    StatusUdgivet - 2015

    Bibliografisk note

    Mogens Pahuus, Hovedvejleder
    Jan Brødslev Olsen, Bivejleder

    Citationsformater