Anmeldelse af H. Rønholt; S. Holgersen; K. F. Jensen & A. M. Nielsen (2003). Video i pædagogisk forskning - krop og udtryk i bevægelse

Publikation: Bidrag til tidsskriftAnmeldelseFormidling

851 Downloads (Pure)

Abstract

Rønholt, Helle, Holgersen, Sven-Erik, Fink-Jensen, Kirsten & Nielsen, Anne Maj (2003): Video i pædagogisk forskning – krop og udtryk i bevægelse Institut for Idræt, Københavns Universitet: Forlaget Hovedland (www.hovedland.dk) 291 sider, pris: 298 kr. incl. moms ISBN: 87 7739 653 7 Anmeldt af Ulla Holck Video i pædagogisk forskning – krop og udtryk i bevægelse er den anden af to bøger om anvendelsen af video i pædagogiske sammenhænge. Den første bog, Video i undervisning – observation og analyse, henvender sig primært til undervisere, mens denne bog retter sig mod forskere, studerende og andre, der ønsker at bruge video som redskab i empiriske undersøgelser med en kvalitativ indfaldsvinkel. Bogens fire forfattere er fra Danmarks Pædagogiske Universitet og har alle erfaring i såvel undervisning som pædagogisk forskning på ph.d. niveau inden for henholdsvis idræt, musik, pædagogik og psykologi. I forbindelse med deres forskning har forfatterne anvendt video, og målet med bogen er at vise, ”hvordan video kan være et særdeles brugbart redskab, der kan give adgang til nye indsigter, når det anvende i forbindelse med iagttagelse, beskrivelse og analyse af kropslige udtryk og bevægelse i pædagogiske sammenhænge” (s.11). I første del af bogen introduceres læseren til relevante metodologiske indfaldsvinkler til kvalitativ forskning (ca.100 sider), og i anden del får man et eksempel fra hver af de fire forfattere på et videobaseret forskningsarbejde inden for de respektive metodologier (knap 200 sider). Det første kapitel starter med en kort introduktion til forskning med video som redskab, der efterfølges af en gennemgang af centrale retninger i pædagogisk forskning. I de følgende fire kapitler beskrives de kvalitative metodologiske hovedområder, som forfatterne i forskellig grad har været inspireret af. Det drejer sig om Grounded Theory, fænomenologi, hermeneutik, samt interaktions- og diskursanalyse. Ved hjælp af denne gennemgang giver forfatterne læseren en forståelsesramme til de fire forskningsprojekter, der præsenteres i del to. Gennemgangen er god og velstruktureret, og læseren får en relativ grundig indføring i de nævnte metodologier – i betragtning af det omfattende stof. Samtidig er sproget klart, og bærer præg af at forfatterne underviser universitetsstuderende, og i visse tilfælde også ph.d. studerende. Og uanset video eller ej, kan disse kapitler snildt læses som en selvstændig introduktion til kvalitativ empirisk forskning. I bogens anden del gør de fire forfattere enkeltvis rede for, hvordan de metodologiske overvejelser har præget deres forskningsarbejdet, og hvilke antagelser, der ligger til grund for de respektive valg. Forskningsemnerne ligger naturligvis inden for det pædagogiske emnefelt, men er bestemt ikke uinteressante for musikterapeutisk praksis. Helle Rønholt fokuserer på hvad hun har kaldt ”didaktiske irritationer”, dvs. situationer, hvor den planlagte undervisning (her idræt) ikke går som læreren har planlagt. I det givne eksempel kommer idrætslæreren uden at ville det til at give de stærke drenge et ekstra skulderklap, mens pigerne
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordic Journal of Music Therapy
Vol/bind12
Udgave nummer1
Antal sider4
ISSN0809-8131
StatusUdgivet - 2003

Citationsformater