Abstract
I en kronik i Politiken (d. 20.12.14) argumenterer det nyvalgte socialdemokratiske folketingsmedlem Mattias Tesfaye for, at unge fra ’underklassen’ skal lære at arbejde, og Anne Görlich, der er Ph.d.-studerende ved Center for Ungeforskning, Aalborg Universitet, fastslår sammesteds (d. 31.12.14), at nogle unge bare gerne vil arbejde i stedet for at studere. Begge synspunkter kan have sin rigtighed, men arbejde bliver først for alvor interessant, når det giver unge mod, lyst og motivation til at uddanne sig.
Behovet for uddannelse
Når vi er optaget af, at unge (helst) skal gennemføre en eller anden form for formel uddannelse, så handler det i mindre grad om dannelse og i højere grad om den unges ’employabillity’. Det vil sige spørgsmålet om, hvor attraktiv den unge er som arbejdskraft for en potentiel fremtidig arbejdsgiver. Samtidig findes der meget få arbejdsområder, der ikke forudsætter en eller anden form for formelt uddannelsesforløb. Det gælder f.eks. hygiejnebeviset, der kræves på levnedsmiddelområdet, og det gælder f.eks. de certifikater eller uddannelsesbeviser, der er en forudsætning for at kunne styre maskiner, teleskoplæsser, truck etc. Men det handler også om løbende opkvalificering – dvs. at den unge meget gerne skal kunne deltage i livslang læring for at forblive en attraktiv arbejdskraft for arbejdsgivere. Kravet om løbende opkvalificering kommer bl.a. fra ændringer af arbejdsgange og arbejdsprocesser i handel, industri, håndværk og service.
Udfordringen er selvsagt, at en gruppe unge pga. negative skoleerfaringer, faglige, sociale, psykiske etc. udfordringer har vanskeligt ved at gennemføre uddannelse og herunder også traditionelle ungdomsuddannelser. EGU-uddannelsen er et anderledes uddannelsestilbud, der henvender sig til unge, der ellers ikke ville have mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. EGU-uddannelsen kan, med Knud Illeris’ (2000) udtryk, beskrives som et ret omfattende identitetsarbejde, som den unge udfører i samspil EGU-vejlederen, praktikværter, medarbejdere på praktikstedet og undervisere på (andre) uddannelsesinstitutioner, hvor den unge deltager i undervisning. I det følgende præsenterer vi resultater fra en undersøgelse af EGU-uddannelsen, som vi har gennemført i samarbejde med EGU Viborg og EGU Silkeborg. Undersøgelsen er støttet af Undervisningsministeriet.
Behovet for uddannelse
Når vi er optaget af, at unge (helst) skal gennemføre en eller anden form for formel uddannelse, så handler det i mindre grad om dannelse og i højere grad om den unges ’employabillity’. Det vil sige spørgsmålet om, hvor attraktiv den unge er som arbejdskraft for en potentiel fremtidig arbejdsgiver. Samtidig findes der meget få arbejdsområder, der ikke forudsætter en eller anden form for formelt uddannelsesforløb. Det gælder f.eks. hygiejnebeviset, der kræves på levnedsmiddelområdet, og det gælder f.eks. de certifikater eller uddannelsesbeviser, der er en forudsætning for at kunne styre maskiner, teleskoplæsser, truck etc. Men det handler også om løbende opkvalificering – dvs. at den unge meget gerne skal kunne deltage i livslang læring for at forblive en attraktiv arbejdskraft for arbejdsgivere. Kravet om løbende opkvalificering kommer bl.a. fra ændringer af arbejdsgange og arbejdsprocesser i handel, industri, håndværk og service.
Udfordringen er selvsagt, at en gruppe unge pga. negative skoleerfaringer, faglige, sociale, psykiske etc. udfordringer har vanskeligt ved at gennemføre uddannelse og herunder også traditionelle ungdomsuddannelser. EGU-uddannelsen er et anderledes uddannelsestilbud, der henvender sig til unge, der ellers ikke ville have mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. EGU-uddannelsen kan, med Knud Illeris’ (2000) udtryk, beskrives som et ret omfattende identitetsarbejde, som den unge udfører i samspil EGU-vejlederen, praktikværter, medarbejdere på praktikstedet og undervisere på (andre) uddannelsesinstitutioner, hvor den unge deltager i undervisning. I det følgende præsenterer vi resultater fra en undersøgelse af EGU-uddannelsen, som vi har gennemført i samarbejde med EGU Viborg og EGU Silkeborg. Undersøgelsen er støttet af Undervisningsministeriet.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Avis | Altinget.dk |
Antal sider | 7 |
Status | Udgivet - 25 aug. 2015 |
Emneord
- Unge og uddannelse