At sidde på skolebænken i egen sofa: En undersøgelse af hvordan e-læring ses at have indflydelse på muligheder for deltagelse og tilstedevær i undervisning og dermed udvikling af professionel identitet i relation til professionsuddannelse

Anne Mette Nortvig

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

724 Downloads (Pure)

Abstrakt

I Anne-Mette Nortvigs afhandling undersøges det, hvordan e-læring i en professionsuddannelse kan ses at have indflydelse på de studerendes mulighed for deltagelse og tilstedevær i undervisningen og dermed udvikling af professionel identitet i relation til uddannelsen. Det empiriske materiale er skabt gennem deltagende observation, interviews og workshops om udvikling af skitser til it-didaktisk design.
Afhandlingen rammesættes metodisk af design-based research og grounded theory, og det diskuteres bl.a. hvordan disse kan bidrage til analyse af empiri, der skabes i en kontekst i forandring. Teoretisk funderes analyserne hovedsagligt på symbolsk interaktionisme med særlig vægt på forståelsen af professionel identitet som udviklet gennem interaktion og refleksion. Afhandlingen viser bl.a. hvordan teknologiens tingsliggørelse af den professionelt handlende krop kan bidrage med mulighed for refleksion af og over krop og professionel identitet. Således argumenterer Nortvig for, at det med e-læring bliver muligt og professionsfagligt relevant at være til stede både flere steder og på flere tider på én gang i det, der i afhandlingen kaldes asynkrone og synkrone multilokale rum.
OriginalsprogDansk
ForlagAalborg Universitetsforlag
Antal sider242
ISBN (Elektronisk)978-87-7112-387-6
DOI
StatusUdgivet - 2015
NavnPh.d.-serien for Det Humanistiske Fakultet, Aalborg Universitet
ISSN2246-123X

Bibliografisk note

Birgitte Holm Sørensen, Hovedvejleder
Palle Rasmussen, Bivejleder

Citationsformater