Caring with Co-Workers: The Collegial Embeddedness of Emotional Labor

Bidragets oversatte titel: At yde omsorg sammen med kolleger: Kollegial indlejring af følelsesmæssigt arbejde

Publikation: Ph.d.-afhandling

1541 Downloads (Pure)

Abstract

Denne PhD afhandling omhandler betalt omsorgsarbejde der udføres i en kollegial kontekst. Afhandlingen fokuserer på pædagogisk arbejde i daginstitutioner og ældreomsorg på plejehjem. Afhandlingen er indleveret som fire artikler, der har hver deres forskningsspørgsmål og konklusioner. Tilsammen belyser artiklerne forhold mellem følelsesmæssigt arbejde og kollektive processer blandt kolleger og betydningen af disse kollektive processer og det følelsesmæssige arbejde for omsorgsarbejdernes trivsel. Forskningsspørgsmålet: På hvilken måde er følelsesmæssigt arbejde i betalt omsorgsarbejde i institutioner indlejret i kollektive processer blandt kolleger og hvordan påvirker denne indlejring af det følelsesmæssige arbejde omsorgsarbejdere? har fungeret som en paraply for de fire artikler. Teoretisk er afhandlingen inspireret af forskellige tilgange fra følelsessociologien, særligt strukturelle, kulturelle, rituelle og symbolsk interaktionistiske tilgange, men afhandlingen trækker også på teorier om gruppeprocesser og et governmentalitets-perspektiv. Afhandlingen er baseret på spørgeskemadata og interview.
Afhandlingen falder i to dele. Den første del skitserer rammen for de fire artikler og består af en indledning, der introducerer det overordnede forskningsspørgsmål, begrebsafklaringer, præsentation af den empiriske kontekst, en forskningsoversigt, teoretiske, metodologiske og videnskabsteoretiske diskussioner såvel som en diskussion af forskningsbidrag på tværs af artiklerne, forslag til videre forskning og en konklusion. Den anden del af afhandlingen består af de fire artikler.
Den første artikel undersøger følelsesmæssige barrierer for artikulering af faglig uenighed blandt pædagoger. Artiklen viser, at pædagoger oplever det som vanskeligt at give udtryk for faglig uenighed med kolleger og artiklen foreslår grunde til disse vanskeligheder. Diskussionen af faglig uenighed forbindes til mening i arbejdet og der argumenteres for at kollegers praksis inklusiv deres følelsesmæssige arbejde kan være afgørende for pædagogers arbejdsliv idet kollegers arbejde bidrager til oplevelsen af mening i arbejdet og følelsen af at indgå i et produktivt fællesskab.
Den anden artikel identificerer en positivitets og glædeskultur blandt danske pædagoger i daginstitutioner og SOSU-medarbejdere på plejehjem og det diskuteres hvordan denne kultur påvirker medarbejderne. Positivitet fremstår på tre måder i det empiriske materiale: som en form for identifikation, som en måde at yde omsorg på og som en norm eller et krav, der rettes imod medarbejderne. Positivitet og glæde bliver af medarbejderne både set som nødvendige for at udføre arbejdet, men også som noget der gør arbejdet lettere at udføre. Kollegers humør bliver oplevet som smittende og stemningen blandt personalet fremstår som en vigtig betingelse for det følelsesmæssige arbejde der udføres. Positivitet bliver dog også brugt som en mestringsstrategi når medarbejderne står overfor høje krav og manglende ressourcer og i denne sammenhæng kan positivitetskulturen være en belastning for medarbejderne, idet den potentielt hindrer kritik af arbejdsvilkårene og individualiserer ansvaret for konsekvenserne af forøgede krav og besparelsesforanstaltninger.
Den tredje artikel udvikler eksisterende forståelser af sammenhængen mellem følelsesmæssigt arbejde og medarbejder trivsel gennem en teoretisk og empirisk analyse af situerede identitetsprocesser. Gennem et empirisk studie belyses følelsesmæssigt arbejde, trivsel og identitets-relevant feedback fra kolleger i tre situationer. Studiet finder, at konsekvenserne af følelsesmæssigt arbejde for medarbejdertrivsel er langt mere situationsafhængige end kvantitativ forskning hidtil har antaget. På baggrund af de fundne situationelle forskelle argumenteres der for at den mening, som det følelsesmæssige arbejde tilskrives, og betydningen af det følelsesmæssige arbejde for identitetsprocesser kan variere på tværs af situationer og interaktionspartnere.
Den fjerde artikel er en metodisk artikel, der diskuterer samspillet mellem metoder, teoretisk indhold og videnskabsteoretiske antagelser i identitetsforskning. Artiklen konkluderer at et kvantitativt selv-rapporterings mål for identitet nødvendigvis negligerer aspekter af identifikation, blandt dem den narrative, performative og kropsliggjorte karakter af identitet. Tilgengæld muliggør et sådant mål systematisk, standardiseret sammenligning af individer, hvilket gør det muligt at identificere mønstre imellem identifikation, sociale positioner, handlinger og oplevelser i store populationer. Artiklen efterspørger brug af mixed-methods i studiet af identitet med det formål at opnå en mere fuldstændig forståelse af identitetsprocesser ved både at undersøge individernes livsverden og mønstre som de fremstår for et udefra-perspektiv og dermed både forstå og forklare identifikation.
På baggrund af de fire artikler argumenteres der for at følelsesmæssigt arbejde i omsorgsinstitutioner er kollegialt indlejret og at denne indlejring på afgørende vis påvirker det følelsesmæssige arbejde og medarbejdernes trivsel. Denne indlejring er generelt blevet overset i forskning i følelsesmæssigt arbejde og forskere opfordres derfor til at gentænke de mange forskellige måder hvorpå følelsesmæssigt arbejde er socialt indlejret, siden denne indlejring er yderst vigtig for arbejdslivet for de som udfører det følelsesmæssige arbejde.
Bidragets oversatte titelAt yde omsorg sammen med kolleger: Kollegial indlejring af følelsesmæssigt arbejde
OriginalsprogEngelsk
StatusUdgivet - 23 nov. 2012

Emneord

  • følelsesmæssigt arbejde
  • omsorgsarbejde
  • kolleger
  • emotional labor
  • omsorg
  • identitet
  • pædagog
  • SOSU
  • Arbejdsliv

Citationsformater