Børn og deres voksne venner: En etnografisk undersøgelse af Børns Voksenvenner som frivillig social praksis

Nathalie Perregaards ph.d.-afhandling er en etnografisk undersøgelse af barn-voksen-venskabet, som igangsættes af den frivillige sociale organisation Børns Voksenvenner. Børn, som vokser op hos enlige forældre og har lille eller ingen kontakt til den anden forælder, matcher organisationen med en frivillig voksenven. Gennem en variation af kvalitative metoder, herunder deltagerobservationer, interview og visuelle metoder, undersøger Nathalie Perregaard barn-voksen-venskabet som social praksis.

Nathalie argumenterer for, at dette venskab skal forstås i sammenhæng med de forandringer, der er sket i familierne i de seneste årtier med en generelt lav fertilitet, større skilsmisserater, flere donorbørn, enlige forældre og singler. Barn-voksen-venskabet adskiller sig dog fra traditionelle og mere hierarkiske forældre-børn-forhold, da relationen baserer sig på et venskab – og dermed på et principielt mere gensidigt forhold mellem barn og voksen.

Nathalie anvender praksisteori og emotionsteori som analytisk linse til at foretage fire sammenhængende analyser af barn-voksen-venskabet som social praksis. Analyserne udfordrer den gængse opfattelse af, at relationen er til for barnets skyld eller trivsel. I stedet foreslår afhandlingen at anskue venskaberne som en måde at gøre familie i en senmoderne tid, hvor håbet om en livslang forpligtende relation kendetegner den emotionelle kultur i relationerne.