"…Børn skal ikke være forsøgskaniner!": Skolepsykologernes kamp for fodfæste i mellemkrigstidens danske folkeskole

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

355 Downloads (Pure)

Abstrakt

Siden chokket fra OECD’s første PISA undersøgelse i 2001 har folkeskolen været underkastet stigende krav om faglighed og målinger i form af test. Men test er på ingen måde et nyt fænomen i den danske folkeskole. Faktisk var der allerede i mellemkrigstiden en gruppering med anker i den reformpædagogiske bevægelse, der var stærke fortalere for indførelsen af test. Det lykkedes med etableringen af den skolepsykologiske profession, hvor intelligenstest og opdeling af elever-ne blev en central praksis. Denne artikel analyserer kampen for etableringen af skolepsykologi som profession i den danske folkeskole på baggrund af internationale, nationale og lokale faktorer. Udviklingen dækker bl.a. over oprettelsen og modtagelsen af Foreningen for Experimental-pædagogik og Udvalget for Skolepsykologiske Undersøgelser til etableringen af den første skole-psykologiske praksis på Frederiksberg i 1930’erne. Endelig tegner artiklen videre perspektiver for den efterfølgende virkning og betydning af denne nye professions etablering i den danske folkeskole.
OriginalsprogDansk
TidsskriftSiden Saxo
Vol/bind29
Udgave nummer4
Sider (fra-til)30-38
Antal sider8
ISSN0109-6028
StatusUdgivet - 2012

Emneord

  • Skolepsykologi, reformpædagogik, folkeskole

Citationsformater