Bag lukkede døre – patienter og pårørendes oplevelser af den sociale kontakt under indlæggelse i isolation

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Baggrund: Ved indlæggelse med en smitsom sygdom isoleres patienten på enestue. Studier viser, at patientens sociale kontakt påvirkes under isolationen, og at det kan medføre angst og depression. Formål: At opnå større indsigt i, hvordan patienter og deres pårørende oplever den sociale kontakt under indlæggelse i isolation. Metode: Dataindsamlingen tog afsæt i individuelle interviews med syv patienter og fem pårørende, analyseret vha. kvalitativ indholdsanalyse. Fund: Der fremkom fire temaer; 1) Rammernes dobbelte betydning for kontakten – imellem frihed og begrænsning, 2) Risiko for smitte ændrer omgangsformen indenfor og udenfor isolationsstuen, 3) Kontakten til plejepersonalet i et spændingsfelt mellem nærvær og distance og 4) Patienten som omdrejningspunkt – pårørendes bekymringer og oplevelse af ansvar. Konklusion: Isolationsstuen påvirkede patienters og pårørendes oplevelse af social kontakt og skabte et privat rum, som styrkede relationen til de pårørende, men samtidig skabte begrænsninger i kontakten til plejepersonalet og omverdenen. Smitterisikoen ændrede patientens og de pårørendes kropsopfattelse og medførte fysisk afstand både inde på og udenfor isolationsstuen. Plejepersonalet havde en central rolle for at imødekomme behovet for social kontakt og nærhed i relationen både overfor patienterne og de pårørende. Endelig gav undersøgelsen et særligt indblik i de pårørendes perspektiv, specielt det ansvar og de bekymringer, som de oplevede.
Bidragets oversatte titelBehind closed doors – patients’ and relatives’ experiences of social contact during source isolation
OriginalsprogDansk
TidsskriftNordisk Sygeplejeforskning
Vol/bind11
Udgave nummer1
Sider (fra-til)53-67
Antal sider15
ISSN1892-2678
DOI
StatusUdgivet - 2021

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Bag lukkede døre – patienter og pårørendes oplevelser af den sociale kontakt under indlæggelse i isolation'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater