Balanced Scorecard på dansk: erfaringer fra 10 virksomheder

Der er i løbet af det seneste årti sket radikale ændringer i de forretningsmæssige og samfundsmæssige betingelser, som både danske og udenlandske virksomheder skal fungere under. Vidensamfundet, informationssamfundet eller det post-industrielle samfund er nogle af de etiketter, der har været anvendt, og vi ser konsekvenserne heraf i form af de seneste par års interesse for videnregnskaber, knowledge management, netværksorganisationer, lærende organisationer – og ikke mindst balanced scorecard. Balanced scorecard er i mange virksomheder svaret på, hvad der konkret skal gøres for at føre strategierne ud i livet. Når balanced scorecard implementeres rigtigt, viser det, hvilke præstationsmål, der understøtter virksomhedens hensigter, hvorledes disse mål er relateret til hinanden, og hvorledes kort- og langsigtede hensyn skal afvejes mod hinanden. Siden Robert Kaplan og David Norton i 1996 udgav bogen The Balanced Scorecard, som i 1998 blev oversat til dansk, er udbredelsen af begrebet gået stærkt. I de eksisterende bøger videregives en masse erfaringer fra store udenlandske virksomheder, som typisk alle har implementeret balanced scorecard på én bestemt måde. Men hvad er erfaringerne i danske virksomheder? Det er det, som Balanced Scorecard på Dansk giver indblik i. Balanced scorecard på dansk er en praktisk orienteret bog. I den første del beskrives, hvad balanced scorecard er – både som et præstationsmålingssystem og som et ledelsessystem, hvilke elementer det består af, og hvilke variationsmuligheder der findes. Forfatterne beskriver blandt andet, hvilke virksomheder, der kan have glæde af balanced scorecard, hvorledes balanced scorecard kan bruges på flere niveauer i virksomheden, hvorledes balanced scorecard kan knyttes til belønningssystemer, samt hvordledes balanced scorecard kan bruges i virksomhedens eksterne kommunikation. Bogens anden del indeholder erfaringer i form af 10 danske virksomheders anvendelse af balanced scorecard. som er fortalt af virksomhederne selv for at videregive erfaringer til andre. Bogens kerne er dermed skrevet af praktikere og til praktikere, men samtidig er virksomhedernes bidrag en mulighed for, at studerende og andre uden daglig gang i virksomheder kan få et indblik i, hvorledes ledelse og styring praktiseres i danske virksomheder. Bogen afsluttes med et kort kapitel, hvor vi dels fremdrager nogle fællestræk af de 10 virksomheders fortolkning og anvendelse af balanced scorecard, dels forsøger at uddrage de centrale erfaringer fra hver enkelt virksomheds fortælling. Balanced scorecard er lige så anvendelig i offentlige organisationer som i private virksomheder, og forfatterne beskriver i bogen, hvordledes balanced scorecard kan bruges af forskellige typer organisationer. Det fremgår desuden af de 10 kapitler, som beskriver konkrete danske virksomheders erfaringer, at balanced scorecard kan bruges til mange forskellige formål, fordi virksomheder i praksis ofte i vid udstrækning bygger på eksisterende ledelses- og økonomisystemer fremfor at følge de faste procedurer for implementering, som man finder i litteraturen.