Basisindkomst som et transkulturelt perspektiv

Tanken om en ubetinget basisindkomst til alle, der hidtil især har været præget af en vestlig økonomisk tænkning, er i sammenhæng med globalisering og den verdensøkonomiske krise i stigende grad blevet set som et element i en kriseløsning; ikke kun i den vestlige verden. Faktisk er forskellige praktiske basisindkomsteksperimenter endda blevet gennemført i andre verdensdele.
Artiklen overordnede tese er, at der må ske en transkulturel åbning af denne basisindkomstidé, hvis den skal vinde udbredelse som et globalt bæredygtigt løsningstiltag. Dette vil bl.a. indebære udvikling af forskellige kulturelt betingede udformninger af basisindkomst i forskellige dele af verden.
Når vi foreslår, at basisindkomsttanken må sættes ind i et globalt transkulturelt perspektiv, skyldes det, at det i fremtiden ikke er tilstrækkelig at se verden i et multikulturelt perspektiv (anerkende eksistensen af mange forskellige kulturer) og i et interkulturelt perspektiv (med en dialog mellem de forskellige kulturer), men at et transkulturelt perspektiv (en åben skabelsesproces, hvor noget nyt kan skabes imellem og på tværs af kulturerne) er nødvendig.
Hvis man anerkender nødvendigheden af at se basisindkomst i et transkulturelt perspektiv er spørgsmålet, hvilken forståelsesramme eller hvilket begrebsapparat der vil være egnet til at lade en sådan rekonstituerings- og rekonfigureringsproces ske. Her byder Johan Galtungs teori om ’basic human needs’ sig til som en frugtbar mulighed.