Batailles godnathistorie: Jean Rollin, True Blood og den erotiske vampyr

Hensigten med denne artikel er at forfølge Jean Rollins bevidste teoretiske kode i en appropriering af vampyrens kompleksitet og Batailles filosofiske ditto. Jeg vil læse den erotiske vampyr som et møde mellem det attraktive og det frastødende, det frygtelige og det frydefulde, og indfange dette komplekse billede gennem en inddragelse af George Batailles teorier om forholdet mellem erotik, vold og død.

Jeg returnerer inden da til litteraturhistoriens arnested for den erotiske vampyr, Sheridan Le Fanus kortroman ”Carmilla”, som jeg vil bruge som en illustration og indpakning af den erotiske vampyrs medie- og kulturhistorie.

Jeg beskriver accentueringen af vampyren som et erotisk fænomen i og omkring 1970 – tidspunktet for Rollins første film – og bruger dette til at pege frem til den store succes, som HBO’s tv-serie True Blood har haft.

Med Le Fanus hovedværk som et litteraturhistorisk bagtæppe og Batailles filosofi som teoretisk indramning peger denne artikel på den erotiske vampyrs succes i en bevægelse fra den seksuelle revolution omkring 1970 til nutidens fokus på vampyrens excessive erotik. Den erotiske vampyr har bevæget sig fra kultfilmsmiljøer til tv’ets bedste sendetid.